København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D 181 mcrne direkte med de Varer, de havde Brug for. Efter at der i 1890 var blevet dannet et staaende Udvalg for de københavnske Handelsforeninger, sluttede Foreningerne sig i 1892 sammen i De københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation, hvis For- maal var at viike for Detailhandlerstandens Interesser, og hvis Bestyrelse kom til at bestaa af de deltagende Foreningers Formænd. Allerede i 1900 fandt imidlertid Butik­ handelsstanden, at dens Interesser ikke blev tilstrækkelig varetaget a f de ældre Handels­ foreninger, blandt hvis Medlemmer der fandtes flere, som handlede en gros eller havde saa store Forretninger, at deres Interesser ikke var de samme som den lille Detail­ handels. Som Følge heraf stiftedes Detailhandler-Societetet, der fra først a f var tænkt som en Landsorganisation, og hvis Grundlag var 9 københavnske Detailhandlerfor­ eninger. I 1907 sluttede Detailhandler-Societetet sig sammen med to tilsvarende Detail­ handlerorganisationer for henholdsvis Jylland og Fyn og dannede Landsorganisationen De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark. I Perioden fra Aarhundredskiftet til Krigsaarene var Gennemsnitsindtægten for Detailhandlere synkende, og dette skyldtes en bestandig Forøgelse i de ganske smaa Indtægters Antal. Den store Tilgang og Afgang i Antallet af Detailhandlere viser, at Detailhandlerstanden havde Vanskeligheder ved at opretholde en solid Eksistens ved Erhvervet. En Optælling efter Vejviseren 1893-1904 foretaget a f G. Bang viser, at 27 pCt. af de paa et givet Tidspunkt nystiftede Detailforretninger var forsvundet igen inden et Aar. Grunden til den store Dødelighed for Detailforretningerne og til de synkende Ind­ tægter i Erhvervet var den lette Adgang til at leje Butikker og til at faa Varer paa Kiedit, Formindskelse a f Avancen som Følge af de smaa Handlendes Afhængighed af Grossisterne og Forretningsudgifternes forholdsvise Forøgelse. Men det var ikke alene den stigende Konkurrence indenfor Detailhandlernes egen Kreds, der forringede Erhvervets økonomiske Vilkaar. Nye Forretningstyper drog en stadig større Del a f Handelen bort fra de egentlige Detailhandlere. Saaledes oprettedes der talrige Forret­ ninger, der specialiserede sig i Handelen med Varer, som tidligere hørte hjemme i Kolonial- og Urtekramforretningerne. Kaffe, Tobak, Smør, Sæbe og Chokolade er Eksempler paa Varer, der efterhaanden næsten helt overtoges af Specialforretningerne.. Saadanne Forretninger dannedes enten som Fabriksudsalg, f. Eks. Schous Sæbeudsalg, eller som selvstændige Smaaforretninger. Deres Fremkomst forøgede yderligere Til­ gangen til Erhvervet, idet de ofte blev oprettet og drevet af Folk uden Uddannelse i Handelsfaget. Ogsaa Brugsforeningerne betragtedes af Detailhandlerne som en Fare. for Erhvervet. Brugsforeningernes Betydning for Hovedstadens Detailhandel var endnu ikke stor, men deres Medlemstal var voksende. Der var i 1914 17 Brugsforeninger i Hovedstaden. De havde godt 7.000 Medlemmer og en Omsætning paa ca. 2 Mill. Kr. I Aarene kort før Krigen oprettedes der endvidere i København adskillige saakaldte »Koloniallagre«, der solgte deres Varer med væsentlig mindre Avance end sædvanligt 1 Kolonialbranchen og derfor laa i skarp Konkurrence med baade de almindelige Detailhandlere og Brugsforeningerne. Samtidig med at Detailhandelens Struktur saa­ ledes ændredes, fremkom der et Antal af stadig voksende Stor-Detailforretninger og;