København_1840-1940

182

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

af Stormagasiner i egentlig Forstand, som begrænsede Forretningsomraadet for de smaa Handlende. Adskillige af Københavns senere Stormagasiner grundlagdes i denne Periode. Blandt disse skal nævnes Magasin du Nord og Illum. Magasin du Nords Udsalg a f Hvide­ varer, Bomuldstøj, Dækketøj o. s. v. aabnedes i Hotel du Nords Bygning paa Kongens Nytorv. Forretningen var stiftet i 1868 i Aarhus a f Th. Wessel og Emit Vett. I 1893—94 opførtes den nuværende Hovedbygning. Stormagasinet A. G. Illum oprettedes i 189 1 . Hovedforretningen paa Østergade opførtes i 1899 . Paa intet Omraade mærkedes Københavns Vækst i Perioden fra Næringsfrihedens Indførelse til Verdenskrigen saa stærkt som paa Trafikomraadet. Næsten alle de Trafik­ midler, der nu præger Københavns Trafik, havde deres Oprindelse i denne Periode. Omnibusdriften havde længe været utilstrækkelig til at tilfredsstille Behovet for Befor­ dring, og medvirkende til Trafiksystemets Utilstrækkelighed var Gadernes elendige Forfatning. Asfalt kendtes ikke i København før i 1890 , da Østergade og Købmager- gade blev asfalteret, og den hullede Brolægning medførte, at tospændige Omnibusser ikke kunde medføre ret mange Passagerer, medens firspændige paa den anden Side fyldte for meget i Gaderne. Den daarlige Belysning bidrog sit til Vanskelighederne. I 1857 var Tranlamperne ganske vist erstattet med Gaslygter, men Antallet a f Lygter var ikke stort. I 1863 dannedes Københavns første Sporvejsaktieselskab. Det var et engelsk Selskab, der havde faaet overdraget to Koncessioner paa Sporvejsdrift til Frederiksberg og ad Østerbro, som Løjtnant G. F. Garde havde opnaaet i 1862 , efter at Borgerrepræsen­ tationen adskillige Gange tidligere havde afslaaet hans Ansøgninger. Allerede i 1865 kom det engelske Selskab ud for økonomiske Vanskeligheder, og til Fortsættelse a f Spor­ vejsdriften oprettedes det første Tietgen-Aktieselskab Kjøbenhavns Sporvejsselskab. Fra Midten af 6 o’erne til Slutningen af po’erne anlagdes der private konkurrerende Sporvejsselskaber. Saaledes Nørrebros Sporvejsselskab i 1867 , Kjøbenhavns Forstæ­ ders Sporvejsselskab i 1872 , Sølvgades Sporvejsselskab i 1883 samt Kjøbenhavns Omnibuskompagni (de grønne Omnibusser) og Kjøbmagergades Omnibus-Selskab (de gule Omnibusser), begge i 1895 . I 1884 havde man forsøgt at anvende Dampkraft i Sporvejsdriften, men Forsøget faldt ikke heldigt ud. Da imidlertid Udgiften til Heste var den største Udgift ved Driften a f Sporvognene, arbejdedes der kraftigt videre paa at finde en anden Trækkraft, og i 1897 indførtes der elektrisk Drift paa Nørrebrolinien, hvorefter Elektrificeringen af hele Driften skred hurtigt frem. Den Ordning, at flere forskellige private Selskaber havde Koncession paa Sporvejs­ driften, havde imidlertid vist sig at lide af forskellige Mangler. I 1898 erhvervede derfor Københavns Kommune Koncession paa samtlige Byens Sporvejslinier for 40 Aar og bortforpagtede Driften til A/S De kjøbenhavnske Sporveje. Dette Selskab dannede et Datterselskab: A/S Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvej, det senere N. E. S. A., der etablerede Sporvejslinier ad Strandvejen og ad Bernstorffsvej. Frederiksberg Kom­ mune fik Eneretsbevilling paa Frederiksberg og Falkonéralléens Sporveje og bortfor-