København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

pagtede derefter Driften til det nystiftede Frederiksbergs Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab. Efter Indlemmelsen a f Brønshøj, Valby og Sundbyerne blev der Anledning til at tage Spørgsmaalet om Københavns fremtidige trafikale Forhold op i sin Helhed. Efter en omfattende Diskussion for og imod offentlig Drift sejrede den Anskuelse, at offentlig Sporvejsdrift baade i trafikal og i social Henseende vilde være bedst, og i 1 9 1 1 overtog Kommunen hele Sporvejsdriften. Hvilken Betydning, Sporvejstrafiken paa dette Tids­ punkt havde faaet for Byens Borgere, fremgaar af følgende Tal for Antal a f Passagerer paa samtlige Københavns Sporveje. Tallene angiver 1000 Passagerer. 1866 1870 1880 1890 1901 19 11 Antal Sporvejspassagerer ( 1000 ) .......... 2.375 5-841 10 .114 19.251 44.337 91.613 I 1869 indrettedes der et egentligt Droskevæsen i København. Droskekørslen havde som nævnt hidtil været bestridt af Hyrekuskelavet, saaledes at Myndighederne havde indskrænket sig til kun at give Regler om Taksterne, men ved Droskereglementet af 1869 blev der foruden om Takster givet Regler om faste Holdepladser, om Droskernes Indretning og Eftersyn, om Belæsning og Kørsel og om visse Værdighedsbetingelser for at blive Droskekusk. Efter disse regulerende Bestemmelser voksede Droskevæsenet jævnt Aarhundredet ud, og det var først ved Automobildriftens Indførelse, at den næste store Forandring kom. I 1895 saas det første Automobil i Københavns Gader, og det vakte stor Opsigt. To Automobiludstillinger, der afholdtes i Foraaret 1902 , fremkaldte en saa stor Interesse, at man — skønt Politiet stillede i Udsigt, at Køretilladelsen til Automobildrosker først kunde ventes, naar det sikre, lugtfri, lydløse og lukkede Auto­ mobil kom, og at den tilladte Kørehastighed vilde blive »som en Hestedroske i jævnt Trav« — allerede samme Aar fik indregistreret den første Motordroske paa Frederiks­ berg og Aaret efter den næste i København. I Slutningen af 1903 blev den anden københavnske Droske indregistreret, men derefter gik Udviklingen i Staa i tre Aar. Det er først fra 1908 , samme Aar som Postvæsenet begynder at benytte Post-Automo­ bilet, at Bildroskerne rigtig trænger igennem. Det første Automobilselskab, der etab­ leredes i 1906 under Navnet Aktieselskabet Automobilkørsels-Kompagniet, ophørte igen i Løbet a f et Aar, men i 1908 stiftedes Taxamotorkompagniet, og dermed kom der Fart i Udviklingen. Paa dette Tidspunkt var der 35 Motordrosker i København, og de første Drosketelefoner var installeret paa Raadhuspladsen og Kongens Nytorv. Taxamotor fik indført en speciel Droske-Central, hvorved Telefonbestillinger paa Drosker centraliseredes paa eet Sted og derefter gennem direkte Ledninger fra Droske- centralen dirigeredes ud til de forskellige Holdepladser. Dette System blev senere efter­ lignet i flere a f Europas Storbyer. Hvor hurtigt Antallet af baade Automobiler og Motorcykler i København og Frede­ riksberg steg efter den første Begyndelse i 1908 , vil fremgaa af følgende Tal for ind­ registrerede Motorkøretøjer: 1909 1910 1912 !9 X4 Automobiler............... 417 609 824 1-454 Motorcykler................ 673 740 902 1.292