København_1840-1940

E R H V E R V S - O G T R A F I K F O R H O L D

1 8 4

Perronliallen paa Københavns anden Hovedbanegaard, der blev nedlagt i 19 11.

Imidlertid var allerede før Aarhundredskiftet Nutidens mest demokratiske Befor­ dringsmiddel, Cyklen, kommet i Brug i København. Forløberen for dette Trafikmiddel, Velocipeden, kom til Byen allerede i 1865 . Denne »Iilvogn«, som Datidens Køben­ havnere kaldte den, fik en saa stor Succes, at Velocipedekørslen i Aaret 1869 rasede som en sand Epidemi i København, men derefter døde Interessen for Sporten lige saa pludseligt, som den var opstaaet, og uden at det var lykkedes at udnytte Velocipeden til Nyttekørsel. Heller ikke Bicyklerne, der omkring 1880 dukkede op i København, egnede sig til Nyttekørsel. Kørslen paa disse høje Maskiner blev drevet udelukkende som Sport, og det var først i 1886 , at den lave Cykel, almindeligvis kaldet »Safetyen« eller »Bicycletten«, indførtes til København. I Begyndelsen blev den betragtet med en vis Foragt, men dens Nytteegenskaber blev snart aabenbare, og dens Anvendelse steg med forbavsende Hurtighed. Allerede i 1908 fandtes der i København over 80.000 Cykler, og Tallet anslaas nu til omkring 500 . 000 . Tiden efter 1860 bragte en rig Udvikling i Københavns Jernbaneforbindelse med det øvrige Land. I 1863 aabnedes der en Bane fra København over Hellerup til Klampen- borg og en Bane fra København til Lyngby. Den sidstnævnte Jernbane, Nordbanen, forlængedes til Helsingør i 1864 . Som Følge a f Klampenborgbanens og Nordbanens Anlæg maatte der tilvejebringes en ny Banegaard i København, som kunde forene de nye Baner med Vestbanen. Den nye Hovedbanegaard, der kom til at ligge nord for