København_1840-1940

E R H V E R V S - OG T R A F I K F O R H O L D

1 8 5

Vesterbro imellem Vester Farimagsgade og Set. Jørgens Sø, blev taget i Brug i Oktober 1864 , og samtidig nedlagdes Banestrækningen gennem Valby, Københavns første Bane- gaard og Valby Station. Den næste direkte Københavnerforbindelse, Frederikssunds- banen, aabnedes i 1879 , Aaret før Staten overtog de sjællandske Jernbaner. Den kom til at gaa over Fiusum, Brønshøj og Vanløse og stødte til Roskildebanen ved Frederiks­ berg. I 1886 anlagdes der en ny Person- og Godsbanegaard paa Nørrebro. Den blev i 1894 forbundet med en Godslinie til Frihavnen og i 1896 med en Linie til Frederiks­ berg. Færdslen paa de københavnske Baner forøgedes stærkt i Løbet a f 8 o’erne, efter- haanden som Jernbanenettet paa Sjælland udbyggedes med Skibsdrift og Færgedrift til det øvrige Land og til Udlandet. Af stor Betydning var saaledes Etableringen af Færgeforbindelsen Korsør—Nyborg i 1883 og Statsbanernes Overtagelse a f Skibsdriften Gedser-Warnemunde i 1886 og Helsingør-Helsingborg i 1888 . I Aaret 1895 , Aaret efter at Københavns Frihavn var aabnet, paabegyndtes Færgefarten mellem Køben­ havns Frihavn og Malmø. En yderligere stærk Stigning i Jernbanetrafikken til og fra København satte ind i Aarene lige forud for Aarhundredskiftet, da en Lov a f 1896 havde indført nye og nedsatte Takster for baade Person- og Godstransport. Denne Ned­ sættelse af Taksterne faldt sammen med en stærk Udvidelse af Jernbaneanlæget om­ kring og i København. Saaledes aabnedes den nye Kystbane København—Helsingør i August 1897 . Jernbanestationen paa Østerbro samt Vanløse Station indviedes samme Aar, og Københavns Godsbanegaard, der havde været under Opførelse siden 1895 , blev taget i Brug i 1901 . Slangerup og Dragør fik direkte Jernbaneforbindelse med København ved to private Jernbaner, Slangerupbanen, der anlagdes i 1906 med Sta­ tion paa Nørrebrogade, og Amagerbanen, der aabnedes i 1907 og udgik fra Amager­ bro. Københavns Banegaardsordning, der efter de store Udvidelser i Jernbanenettet ikke længere var tidssvarende, havde længe været omdiskuteret, og efter et forudgaaende Kommissionsarbejde vedtoges der ved Lov af 1904 en ny Ordning, der virkede revolu­ tionerende paa Københavns Jernbanetrafik. Ordningen omfattede Anlæget a f en Hovedbanegaard, der aabnedes 1 . December 1911 syd for Vesterbrogade, en Bane fra Vigerslev til Hovedbanegaarden og derfra tildels i Tunnel under Vesterbrogade og Boulevarderne til Østerbro, Omlægningen a f Frederikssundsbanen som en løftet Bane Valby-Vanløse, en Godsbane fra Godsbanegaarden til Vigerslev, en Gods- og Ranger­ station ved »Lygten« mellem Nørrebrogade og Lersøen og et nyt Dobbeltspor Østerbro- Hellerup. Boulevardbanen aabnedes i 1917 med Mellemstationer ved Valby, Enghave og i Tunnelen ved Frederiksborggade. Denne sidste Jernbanestation, Nørreport Sta­ tion, indviedes i 19 18 . Jernbanenettets stærke Udvikling efter 1860 dannede et Vendepunkt i Postbefor­ dringens Indretning. Indtil 1860 havde Postvæsenet i ganske overvejende Grad selv besørget Posten ved Postvogne og Postdampskibe og havde ogsaa spillet en stor Rolle ved Personbefordringen. Men i de følgende 50 Aar vendtes Forholdet helt om, saaledes at Jernbanerne nu danner det væsentlige Grundlag for hele Postbefordringen, og de af Postvæsenet selv ledede Befordringer i høj Grad blev indskrænket til de lokale Om- raader. Postvæsenets Personbefordring ophørte næsten ganske, saaledes nedlagdes den