FraSadolinsFarver

Til Au tom ob il-Em a illen er B indem id let en Lak, og de tørrende Olier i denne, L ino lie og k inesisk Træolie, koges i Ferniskogeriet til Stand­ olie. I Lak fabrikens Sm elterum samm en sm e lte s Kopalerne m ed Stand­ o lien og m ed Tørrepræparater. Sm e ltem assen fortyndes i Fortyndings­ rummet, der paa Grund a f Brandfaren er adskilt fra Sm elterumm et, m ed Terpentin, hvorpaa den raa Lak ren ses ved Centrifugering. Ende­ lig hører der nogen Tids Lagring til, inden Lakken er færdig til Brug, i dette Tilfæ lde for at tjene som Bindem iddel for den grønne Emaillelak. D e sid ste Stadier a f Emaillens Tilblivelse foregaar i Malerfarveaf- delingen. Den fra Farvefæ ldningsfabriken leverede Kromgrønt rives i Lakken samm en m ed m indre Mængder a f T im onoxhv id t og Laksort. Rivningen foregaar m ellem roterende Va lser som i det første Ek sem ­ pel, og den revne Masse fortyndes endelig m ed Terpentin og tilsæ ttes S ikkativ (Tørrelse), der ogsaa i dette Tilfæ lde fabrikeres i Lakfabriken. Ved denne Færdigblanding maa endv idere foretages en Nuancering m ed færd igrevne Emailler i rene Grundkulører (Gult, Blaat o. s. v.), idet den haarfine Afstemning a f en Malerfarve, der indeho lder flere Farvepu lvere, som Regel ikke lader sig foretage a lene pr. Recept. Den færdige Emaille m aa endnu lagres for at opnaa den rette Glans og Fylde. Naar Kontrolprøverne har vist, at dette er naaet, sam t at Nuance, Dæ kkeevne og Tørreevne saave l som Arbejdsegenskaberne er rigtige, underkastes Varen til Slut en Filtrering og aftappes i Blik- daaser m ed lufttæ t Laag. En sidste Lagring finder Sted i Daaserne, før Em a illelakken endelig er salgsfærdig. De nødvend ige Lagringer a f Emaille, Lak og Olie medfører, at der normalt hengaar 1j 2—1 Aar fra det Øjeblik, Olien ankomm er til Fabriken, og til den igen kan forlade den som færdiglagret Emaillelak. Dette binder naturligvis m egen Ka­ pital i Varelager og bidrager ikke lidet til at fordyre en saadan K va li­ tetsvare i Forhold til »simplere« Malervarer. D et vertika le Produk tionssystem — den vidtdrevne Forædling a f Def vertikale prim itive Raastoffer — har bragt SADOLIN & H o l m b l a d en Række Produkilons- . . . . system baade tekn iske og økonom isk e Fordele. Men sam tid ig har det vist sig, at ogsaa Fabrikens Kunder forstaar at væ rd sæ tte og udnytte det ind- gaaende Kendskab, Fabrikens Ingeniører herigennem raader over m ed