EnGammelPræstsLivserindringer

118 »anden textrække«. En fast textrække er en stor fordel; ellers er det som i den reformerte kirke for tilfældigt, hvad der bliver prædiket over; 3 eller 4 textrækker er vel meget, men to at skifte med er velgørende, vel at mærke, når de passer så fortræffeligt sammen som vore to. Vi skylder en stor tak til de mænd, som ud­ arbejdede den anden textrække. Det var Paludcin- Miiller, Rothe, biskop Clausen og P. Madsen. I Køben­ havns præstekonvent var meningerne delte om sagen, men jeg tror, Frimodt ramte hovedet på sømmet, da han sagde: »Jeg synes, at dersom vi kan få lidt mere af Guds velsignede ord at prædike over, skulde vi tage imod det med tak.« Nogle år efter blev der gjort den indvending, at nogle af texterne var for lange. Roskilde konvent nedsatte da et udvalg for at undersøge dette, hvori bl. a. Paulli og jeg var. I regelen er det lettest at forkorte en episteltext. Men man enedes dog om en­ kelte forkortelser, som approberedes i 1898. Tiden krævede mere og mere en revision af Ny Testamente. Da ingen syntes at røre ved den sag, ind­ sendte jeg et forslag derom til bibelselskabet, som op­ tog det med stor velvilje og overdrog mig det hverv at samle en revisionskomite. Denne blev nedsat i maj 1885. Der var C. Rothe, P. Madsen, H. V. Sthyr og pro­ fessor J. L. Ussing. Jeg havde henvendt mig til Skat Rørdam i stedet for Rothe, der dengang var 74 år; men biskop Fog, som kendte menneskenes børn, sagde: »Vi må have Rothe med, ellers bliver de aldrig færdige!« S. Rørdam havde fuld sympati for sagen, men ønskede iøvrigt ikke at være med, da han foretrak at give en selvstændig ny oversættelse. Dette dygtige arbejde, som blev hans livs hovedværk, fik imidlertid betydning ikke alene ved den udbredelse, det fik, men også som hjælp for revisionskomiteen. Denne komite bad sig