591169602

Aar og erhvervet sig en uafhængig Stilling. Det tnaa være nok, a t den Voxne, der modtager Hjælp af det Offentlige, til Gjengjæld sk;il opgive en Deel af sin personlige Selv- sfændighed ; B ø rn en e , hvis IJjælpeldshed blot er en Ulykke, ikke selvforskyldt, bor Samfundet antage sig uden Betin­ gelser. Forsaavidt Nogen vil indvende mod det her frem­ satte Forslag, at Almisselemmernes Born, der ikke altid ere upaavirkede af uheldige Forhold i Hjemmet, undertiden vilde kunne udove en mindre gavnlig Indflydelse paa deres udenfor Fattigvæsenets Forsorg værende Kammerater, skal Udvalget ikke benegto Muligheden heraf; men uden at tale om, at der for Bornenes Vedkommende end ikke tilnærmelses- viis lader sig drage nogen moralsk Grændse mellem do til Fattigvæsenet bundne Individer og det selvstændige Sam­ fund, kan det paa den anden Side med ligesaa megen Foie tænkes, at adskillige Fattigborn vilde fole sig ansporede og loftede ved det stadige Samliv med de under bedre Forhold stillede Disciple. Det skal her bemærkes, at det hidtil gjæl- dende Princip allerede nu ikke gjennemfores konsekvent. Alinisselemmer kunne nemlig faa Lov til at lade deres Born undervise i Betalingsskoler, naar de fremlægge Attest for, at en eller anden ikke til Fattigvæsenet horende Person vil betale Skolegangen, en Tilladelse, der bliver benyttet i ikke ringe Omfang, skjondt Forældrene i Virkeligheden ofte selv udrede Betalingen, Tillige skal Udvalget henlede Opmærk­ somheden paa, at tnan ved at indlemme Fattigvæsenets Born i Friskolerne og hermed forbinde en passende Distrikts­ inddeling undgaacr den nu tilstedeværende Ulempe, at Fattigvæsenets Born ofte have en utilborljgt lang Vei til Skolerne. Den Indvending, at Fattigskolerne ere nodvendige paa Grund af de med disse forbundne Arbeidsskoler, kan Udvalget ingenlunde tiltræde; thi selv om disse Skolers fortsatte Bestaaen erkjendes for nbdvendig — hvorom der i Udvalget af flere Grunde har været stor Tvivl — ligger der ikke heri nogen Grund til at bibeholde Fattig