591169602

Betænkning

fra det ved Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Beslutning af 30te Oktober 1805 nedsatte Udvalg,

der liar faaet det Hverv at

revidere Fattigvæsenets Stiftelser,

gjore Forslag til en

Samvirken mellem den private og den offentlige Godgjdrenhed

og til at

organisere en Fattigforsorgelse, der liar det i sin Magt at skjelne mellem værdige og uværdige Trængende og forebygge de Forstes Overgang til fast Forsorgelse under Fattigvæsenet.

Kjøbenliavn. Trykt hos J. H. Scliultz. 1868.

, >v'

, 0

• • .:‘j;

.

•

•'"> :I • ■ -vi.

r;

i

:

‘i ■ ' ••• .. ■ ' . • .

■

Indhold. Indledning....................................................... Oversigt.......................................................... I. F a ttig væ sen e ts S t i f t e l s e r .................. a. Frelserens Arbeidshuus . . . . Pag. 8—12. b. Nicolai Arbeidshuus.............. — 12—14. c. Frue Arbeidshuus.................. — 14 - 1 7 . d. Fattiggaardcn......................... — 17—22, Om Betingelserne for at op­ tages i Arbeidshusene og Fattiggaardens faste Boli­ ger, m. m.............................. — 22—23. e. Toldbodpladsens H use......... — 24—26. f. Huusvildeafdelingen pna Sø- kvæsthuset................................ — 26—27. Bemærkninger om ovennævnte Stiftelser og Forslag til For­ andringer ved samme . . . . — -7—43. g. Almindeligt Hospital med Holmens Arbeidshuus ......... — 43—68. h. Ladegaarden............................ — 68—96. i. Skolerne ................................... — 96—101. II. Bemærkninger om det almindelige F a t­ tigvæsen i Kj 6benhavn og F o rs la g til en R e o r g a n is a tio n af samm e ............... a. Fattigforstanderne ............. Pag. 102—105. b. Distriktslægerne................. — 105—108. c. Administrationen............... — 108—109. III. Om F o r h o ld e t mellem den frivillige F a ttig f o r s 6 rg e ls e og det o ffen tlig e Fa ttig væ sen ................................................. Rekapitulation af Udvalgets Forslag...............

Pag. 5 - 6 .

6 —

8 .

—

8 — 101 .

—

— 101—109.

— 110—119. — 120—126.

• '

■ .

: -U

■

.7 . • ;

-

.

. /

) %- .u u tw r A

J . n .. t

r,

■’•;

•

: . r L ■

:

i

............. l.'\

Den 30te Oktober 1865 vedtog Kjøbenhavns Borger­ repræsentanter at nedsætte et Udvalg med det Hverv at under­ kaste de under Fattigvæsenet hcnhorcndc Stiftelser en Bevi- sioti samt gjore Forslag til en Samvirken mellem den private og den offentlige Godgjårenhed og til at organisere en Fattigforsor- gelse, der har det i sin Magt at skjelne mellem værdige og uværdige Trængende og forebygge de Førstnævntes Overgang til fast Forsorgelse under Fattigvæsenet. Borgerrepræsentan­ terne valgte den 6te November s. A. til Medlemmer af Ud­ valget Elalsraad Essk i ld s en, Skoleinspektor B rix, Dirck- lor Ueli mann, Iloiesleretsadvokat II e n r i c li s e n , Professor Thoms e n , Overretsprokurator He r f o r l h og Dr. med. II o— wi tz. Udvalget traadtc sammen den 16de November s. A. og valgte Etatsrnad Es s k i l d s e n til Formand. Da Ud­ valget antog, at der ved dets Undersøgelse af Faltigvæsenets Stiftelser kunde fremstille sig Sporgsmaal, til hvis Besvarelse der udfordredes særlig Kyndigbed i Bygningssager, androg det i Skrivelse af 2den Mai 1866 til Borgerrepræsentanterne paa at mnatte suppleres med Iitatsraad Mel da hl, og i Model den 7de s. M. gave Borgerrepræsentanterne deres Samtykke hertil. I Borgerrepræsentanternes Mode den 27de December s, A. meddeclle Professor Thomsen, at hans Tid ikke længer tillod ham at deellage i Udvalgets Arbeider. Udvalget har

ved personlig at undersoge Fattigvæsenets Stiftelser, ved al forhandle indbyrdes om det foreliggende Hverv og endelig gjennem meddelelser fra Fattigvæsenets Functionaircr, der af Borgemesteren for magistratens 3die Afdeling havde faaet Ordre til at »rive Udvalget alle de Oplysninger, det inaatte dnske, sogt deels al komme til Kundskab om Fattigvæsenets faktiske Tilstand, deels at gjdre sig det klart, hvorvidt der maalte være Anledning til al foretage mere eller mindre gjenuemgribende Forandringer paa Fattigforsorgelsens Om- raade, og Resultaterne af Udvalgets Overveielser ere ned­ lagte i nærværende Betænkning, for hvis faktiske Angivelser Forholdene i Aaret 1864 — det Anr, der gik nærmest forud for Udvalgets Nedsættelse — for en Deel have maattet lægges til Grund. De under Fattigvæsenet horende Stiftelser, som have været Gjensland for Udvalgets Undersogelse, ere: Fr e l s e r ens , Ni col ai og Fr ue Ar h e i d s h u s e , Fa ti i gga ard en, Tol d­ bodp l a d s e n s Huse, S 6 k væs th u se ts Lokaler for Iluus- vilde, Al mi nde l i g t Hos pi t al med det under samme Inspek­ tion henlagtc Holmens Ar be i d s huu s , La d e g a a r d e n og Skol e r ne . Af disse Stiftelser ere de tre lorslnævntc samt hovedsagelig Almindeligt Hospital med Holmens Arbeidshuus Lemmestiftclser, hvor gamle og svagelige, under Fattigvæsenet horende Individer uden Vederlag erholde Bolig, Kost, Sygc- pleic m. v. Toldbodpladsens Huse ere indrettede til Friboliger for trængende Familier, af hvilke omtrent Halvdelen tillige erholder Brodhjælp, enkelte dog kun om Vinteren. Endeel af Fattiggaarden indeholder faste Boliger for Almisselcmmer, der til Gjcngjæld for den dem tilstaaede Bopæl ikke oppebære nogen Huusleiehjælp; den (ivrige Deel af denne Anstalt er igesom Lokalerne i Sokvæsthuset indrettet til at oplage Iluus- vilde, og det Samme har i co. lVa Aar, fra 3die Mai 1865 til 18de September 1866 været Tilfældet med endeel af Hol

mens Arbeidshuus. Ladegaarden er beregnet deels paa er- hvcrvslose, deels paa dovne og moralsk sunkne Individer, som lier erholde bolig, Kost m. v. imod at forrette Arbeide i og udenfor Anstalten. Af Skoler findes under Faltigvæsenet Frelserens Arbeidshuus’s Drenge- og Pigeskole, Frue Arbcids- Imus’s Pigeskole og bredgadens Drengeskole (i Holmens Ar­ beidshuus). I Almindeligt Hospital er der indrettet to Skoler, den ene for idiotiske Dorn af begge Kjon, der ere indlagte i Stiftelsen som Lemmer, den anden for moralsk fordærvede ukonfirmerede Pigehorn. Frelserens og Frue Arbeidshuse inde­ holde Oplagelsesanslalter for interimistiske Pleieborn, og med Almindeligt Hospital og Holmens Arbeidshuus er der forbundet Oplagelsesanslalter for konfirmerede Born. Den 31te December 1867 var der i de fire Lemmestiftclser (Arbeidshusene og Almindeligt Hospital) indlagt 1,975 Individer; 1,287 Familier med 4,34 7 Individer samt 149 enkelte Personer, tilsammen 4,496 Individer, vare faste Almisselemmer udenfor disse Stif­ telser, hvortil endnu kommer 142 heri Staden og 551 paa Landet anbragte Pleieborn, saa at Totalsummen af de til denne Kategori borende Individer bliver 5,189; 1,347 Familier med 6,620 Individer samt 208 enkelte Trængende og 45 Pleieborn, tilsammen 6,873 Individer, node Interimshjælp, og 499 Indi­ vider vare optagne som Huusviklc paa Faltiggaarden og i Sokvæslhuset, 1 samtlige Optagelsesanstalter vare 173 Born indlagte, og paa Ladeganrden fandtes 931 Individer foruden 15 Personer i denne Stiftelses Tvangshuus. Under fast For­ sorgelse fandtes altsaa ialt 7.164 Individer, under midlertidig Forsorgelse 8,491*). Foies hertil de i Almindeligt Hospital indlagte Syge, hvis Antal var 182, bliver Totalsummen af dem, der ved Udgangen af 1867 modtoge Understøttelse af Faltigvæsenet, I 5,837 **) foruden de Syge, som erholdt Sygemad eller fri Kuur og Medicin i deres Boliger. I Faltigvæsenets

*) Ved Udgangen af 1866 henholdsviis 6,733 og 5,388. **) Ved Udgangen af 1866 12,3oO.

Skoler node 1,315 Born fri Underviisning. Fattigvæsenets samlede Udgift i 1867 udgjorde 522,062 Rd. 73V9 Sk.

Allerede langt lilbage i Tiden eiede Vor Frelsers Sogn Huset Nr. 321 i Sopliiegade paa Christianshavn; i dette Huus, der kaldtes Pleichuset, var der indlagt 12 Fattige. Da Plcickommissionen i 1791 havde kjobt den tilgrændsendc Eicudom Nr. 320 i samme Gade for en aarlig Livrente, ned­ rev man det gamle Pleiehuus og opforte en ny Bygning, F r e l s e r e n s Ar b e i d s h u u s , der blev sat i Forbindelse med Nr. 320. Hertil ydede det kgl. oktroicredc asiatiske Kom­ pagni Stiftelsen el rentefrit og, saa længe Stiftelsen beslaaer som Arbejdsanstalt, uopsigeligl Prioritetslaan af 3,000 Rd. Den 31te Oktober 1791 aabnedes Arbejdsanstalten, hvormed fra 1ste Oktober 1792 forenedes en Skole for fattige Born, hvilken tidligere havde staacl under Magistratens Bestyrelse. Til Udvidelse af Stiftelsen erhvervedes ved Kjob i 1794 Na­ bostedet Nr. 319 i Sopliiegade, hvori der indlagdes Lemmer mod en billig Leie, indtil der kunde tilstaacs dem fri Bolig sammesteds, ligesom der ogsaa indrettedes i fluset et Lokale for Syge, indtil de kunde optages i Almindeligt Hospital. Af Kjobesummen, 4,600 Rd,, bleve 1200 udbetalte kontant, hvorimod Resten, 3,400 Rd., endnu hviler som en Prioritets— gjæld paa denne Eiendom. I Aaret 1800 blev endvidere Stiftelsen udvidet derved, al Eicndommen Nr. 288 C i So- phiegade erhvervedes ved Overtagelsen af den paa samme hvilende Pantegjæld 10,800 Rd. d. C., og i 1802 inddroges tillige Huset Nr. 289 i Prindsessegade under Stiftelsen mod en aarlig Livrente til Sælgeren. Skolen, som tidligere havde haft sine Lokaler decls i Huset nyt Nr. 15 i Sopliiegade, deels i nyt Nr. 7 i Prindsessegade, og hvis Forstander tillige var Inspektor ved Arbeidshuset, er nu sondret fra dette, idet den i August 1860 overflyttedes til en nyopfort Skolebygning

i Prindsessegade og fra Isfe Februar 1861 blev stillet under en særlig Inspektion. Frelserens Arbeidshuus indbefattede i 1864 gjcnnem- snitligt 215 Lemmer; den 15de April 1866 var Antallet 198, hvoraf 39 henhorte til Almindeligt Hospital, Lemmerne, der ere fordeelle paa 27 Stuer, indlægges efter Ordre fra Borge- mesteren for Magistratens 3die Afdeling i Henhold til Ind­ stillinger fra Forsorgelsesforslanderne og efter Hegler, der fastsættes af fornævnte Borgemester. Antallet af Lemmer paa hver Stue varierede den 15de November 1865 mellem 22 og 1, medens det Lemmerne tildeelte Kubikrum varierede mellem 572 og 221 Fod pr. Lem, og der gjennemsnitligl var lildeelt hvert Lem 385 Kubikfod Hum. Ilvormcgel et Lems Under­ hold paa Arbeidshuset gjennemsnitligl bar kostet ialt i 1864, lader sig for Oieblikket ikke oplysemed fuldstændig Ndiagtighed. For at kunne bestemme Udgiften til Iluusly maatte man nem­ lig kjende Bygningernes virkelige Værdi, der næppe kan siges at falde aldeles sammen med den Sum, 80,000 Hd., hvortil de ere taxerede. Udvalget formener imidlertid, at man ikke vil hegaa nogen meget betydelig Feil ved at oplage denne Sum, med Fradrag af Udgiften til den nye Skolebygnings Opforelse, 14,800 Hd., allsaa 65,200 Hd., som Moment i ne- denstaaende Beregning:

Benten af Bygningernes Taxationsværdi. . Lonningcr ................................................... . Assurancepræmie..................................circa Belysning................................................. Blandede Udgifter ............................. circa Brændsel............................................. . . . . Contoirudgifter............................................. Bygningsudgifter............. ............................ Inventarium ................................................. Heengjoring................................................. Vask ............................................................ Skatter.........................................................

8,471 Hd. 44 Sk., 243 — 10 — 107 — 89 — 31 — - — 2,608 Hd. - Sk. 1,657 — 26 — 100 — - — 280 — 67 — 40 — ■ - — 957 — 94 — 35 — 2 — 910 — 42 — 1,500 — 2 —

foruden Renten nf Inventariets Anlægskapital. Nnar det oven­ nævnte Beloh fordeles paa 2 15 Lemmer, viser Udgiften pr. Lem sig at være .......................................................... 39 Rd. 38 Sk.. hvortil kommer Fode pr. Lem n 4 1/oSk. daglig 17 - - 15 — og Medicinaludgifter pr. Lem........................... hvori dog den paa Pleiebornenes Konto faldende Andeel af Administrationsudgifterne , forsnavidt den ikke lader sig ud­ sondre fra disse, er indbefattet. — Udbyttet af det Arbeide, som Lemmerne præstere, kommer ligesom i Nicolai og Frue Arbeidshuse disse tilgode; dette Udbytte, hvis Slorrelse ikke kan kontrolleres, varierer efter Lemmernes Opgivelse, der iiivrigt næppe kan antages at være korrekt, mellem 1 og 9 Mk, ugentligt pr. Lem. Som foran anl'ort, er Arbeidshuset ikke blot en Lemme- stiftelse, men tillige en Forsorgclsesanstalt for interimistiske mandlige Plcieborn. Den 20de November 1805 var der an­ bragt i Stiftelsen 50 Born, og hvert Barn var der tildeelt 217 Kubikfod Rum i de til Pleiebornenes Optagelse bestemte Lokaler. Del storsle Antal Pleieborn, der samtidigt bar haft Ophold i Stiftelsen, vor indlagt i Marts og April 1803, nem­ lig 93; paa denne Tid fandtes der kun 144 Kubikfod Rum pr. Barn. Fra 1801 til 1805 udgjor Pleiebornenes Antal 1,142, af hvilke 332 have henligget i Stiftelsen i over 3 Maaneder, hvoraf alter 128 mellem 3 og 0 Maaneder, 75 mellem G og 9 Maaneder og 119. fra 9 indtil 44 Maaneder. Hvormegct Pleiebornenes Underhold i Stiftelsen bar kostet pr. Barn i 1804, vil secs af nedenstaaende Beregning: Fode å 8V4 Sk. daglig.................................... 30 Rd. 74 Sk., Beklædning.......................................................... 15 — 5 — Inventarium........................................................ 2 — 75 — Belysning................................... 1 — 64 — Brændsel. ............................................................. 1 — 00 — - — 80 — 57 Rd. 37 Sk.,

Transport. . . 51 Rd. 86 Sk.

Vask...................

4 _ 83 — - — 61 — 3 — 27 — 1 — 14 — 61 Rd. 79 Sk.,

Reengjoring....................................

Pleiekonens Lou og Ko st................................. Gangpigens Lon og Kost.................................

i hvilket Bclob ikke er indbefattet Renten af Inventariets Anlægskapital, Udgiften til Iluusly og den pan Pleieborncnes Konto faldende Andeel af Stiftelsens fælles Administrations­ omkostninger. Hvad disse sidste angaaer, er Grunden til, at de ere holdte udenfor Beregningen, foran angiven; med Hen­ syn til Boligen maa det bemærkes, at Pleiehdrnene i den storste Deel af 1864 vare anbragte i Skolebygningens Lofts­ etage, hvis Værdi vanskeligt lader sig beregne. Stiftelsens Administration var i 1864 ifolge Kommunens Regn­ skab for det nævnte Aar belastet med honninger til et Belob af 1,789 Rd. 74 Sk. I Skrivelse (il Udvalget af 26de April 1866 fra Magistratens 3dic Afdelings Bogholder-og Revisions- conloir ere Lønningerne specificerede saaledes: Inspektorens G a g e .......................................... 988 Rd. 58 Sk. Kvarleermcsterens Lon.................................... 150 — - — Portnerens — ..................................... 120 — - — Kogekonens — 98 — - — Pleiekonens — 106 — - — Gangpigens — ..................................... 26 — 48 — Haspekonens — .................................... 26 — 48 — Gangkonens — .................................... 79 — 48 — Bygængernes — ..................................... 53 — - — Kjokkenkarlens — .................... 51 — 64 — Kjokkenpigens — ..................................... 36 — 64 —. Til Stiftelsens Administrationsudgifter maa endvidere foies Contoirudgifler 35 Rd. 2 Sk. og blandede Udgifter circa 40 Rd., hvorved Belobet stiger til 1,865 Rd. foruden den aarlige Værdi af den Inspektoren, Kvarleermcsteren og

Portneren tillogte Brændsel og Belysning o. s. v., hvilke Vær­ dier ikke noiagtigt lade sig angive. 1 Stiftelsen er der indrettet en Badeanstalt, som benyttes af Born fra Frue Arbeidshuus’s, Bredgadens og Frelserens Arbeidshuus’s Skoler, og fra hvilken der uddeles circa 7,000 varme Bade aarligt, hvoraf hvert Bad koster 6 Sk. 1 1789 blev der indsamlet Gaver til Oprettelse af et Arbeidshuus for Nicolai Sogns Fattige, og allerede den 14de Juli s. A. begyndte Stiftelsen sin Virksomhed i et leict Lo­ kale. Aled Arbeidshuset forenedes en Friskole, der blev aabnet den 3 1te Juli 1790. I 1792 kjobtes Gaarden Nr. 142 i Laxcgade, soin med de fornodne Forandringer kostede 8,509 Rd., hvoraf 6,000 Rd. bleve staaende som Prioritet i Ejendommen, Denne brændte i 1795, og i Brandskade- erstatning samt ved Salg af Grunden indkom 8,799 Rd. 50 Sk., hvoraf Brandskadeerstatningen udgjorde 6,912 Rd. Imidlertid blev en ny Grund kjobt i Viingaardstræde Nr. 146, hvorpaa der oplortes en Bygning, som kostede 12,855 Rd. Denne Sum tilvejebragtes dcels ved et Laan af 6,900 Rd. hos So- assurancekompagniet mod Hypothek af de ovennævnte 6,912 Rd. i Brandkasseobligalioner, deels ved, hvad der var indkommet ved Salget af Gaarden i Laxegadc udover Brandskadccrstat- uingens Belob, endvidere ved Benyttelse af nogle Legater og endelig ved et fra Gratistskolen modtaget Laan af 4,000 Rd., som i 1804 indfriedes af Fatligvæsenets Hovedkasse. Gjæl- den til Soassurancekompagniet blev i 1844 indfriet ved et i Nationalbanken oplaget Laan af 6,900 Rd. Stiftelsen, der i 1813 blev forbunden med den s. A. nedlagte Hclliggcists Arbejdsanstalt, er nu gjældfri; dens Bygninger ere taxerede til 19,500 Rd. Den ovennævnte Skole ophævedes ifolge et af Skoledirektoren i 1845 fremsat Forslag, og senere er Anstalten udelukkende bleven benyttet som Lemincsliftelse. 1 1864 indbefattedc Ni col a i A r b e i d s h u u s gjennem-

snitligt 97 Lemmer, olie kvindelige; ved Udgangen af 1865 var Antallet 108, fordeelte paa 16 Lemmesluer. Med Hensyn til Indlæggelsen gjælder, hvad der herom er anfort i Be­ skrivelsen af Frelserens Arheidshuus, Antallet af Lemmer paa hver Stue varierede ved Udgangen af 1865 mellem 20 og 2; del hvert Lem tildeelte Kubikrum varierede mellem 596 og 274 Fod, og i Gjcnnemsnil fandtes der lidt over 430 Kubikfod Bum pr. Lem. Den gjennemsnillige Udgift i 1864 ved el Lems Underhold paa Arbeidshuset lader sig for- meentligt med temmelig stor Noiaglighed bestemme ved fol— gernlc Beregning: Benten af Bygningens Taxationsværdi......... 780 Bd. honninger.......................................................... 828 —

89Sk.

Assurancepræmie...............................................

28 — 49 — 12 —

60— 29— 52— 65— 54— 16— 56— 80— 58—

Belysning..........................

Blandede Udgifter.............................................

Brændsel............................................................ 674 —

Contoirudgiflcr........... .....................................

28 —

Bygningsudgifter ............................................. 163 —

Inventarium........................................................

69 —

Beengjoring........................................................ 173 —

Vask................................................................... Skatter...............................................................

33 —

9 — 2851 Bd. 79 Sk.

Naar dette Belob, hvortil endnu — ligesom ved lignende, i det Folgcndc opstillede Beregninger — kommer Benten af Inventariets Anlægskapital, fordeles paa 97 Lemmer, viser Ud­ giften pr. Lem sig at væ r e ......................... 29 Bd. 38 Sk. hvortil kommer Fode pr. Lem å 414/s5 Sk. daglig........................................................ 17 — 40 — og Medicinaludgifter...................................... 80 — 47 Bd. 62 Sk.*)* 3 *) I Regnskabet for 18C7 crc Lønningenlo opførte med 869 Rd. 3 Sk., Assurancepræmien 28 Rd. 60 Sk., Belysning 123 Rd.

Lemmernes Arbejdsfortjeneste angives for 1804 til 2279 Rd. 64 Sk. eller gjennemsnitligt 23 Rd, 48 Sk. pr. Lem; Angivelsen varierer for de enkelle Individer mellem 1 Mk. ugentligt og 6 å 8 Gange sanmegel. Stiftelsens Administrationsudgifter i 1864 angives som folger: Inspektorens Gage................................... 687 Rd. 41Sk. Portnerens Lbn............................................ 62 — Opvarlcrskens Lon .......................................... 26 — 48 — Kogekonens Lon......... ..................................... 53 — Contoirudgifter................................................. 28 — 54 — Blandede Udgifter................................... 12 — 52 — 870 Rd. 3 Sk., hvortil kommer den aarlige Værdi af den Inspektoren og Portneren tillagte Brændsel og Belysning o. s. v. Fr ue Ar b e i d s huu s blev oprettet i 1789. Til dets Indretning blev der kjobt en Gaard i Larsleistræde, som in­ klusive de fornodne Forandringer kostede 7,159 Rd., hvortil Midlerne bleve tilveiebragte ved et Laan paa 6,000 Rd., som skulde tilbagebetales i 28 Aar. Denne Gaard blev senere ved Isenkræmmer Hendrik Hansens Vclgjorcnhed aldeles ombygget med en Bekostning af 16,300 Rd., saaledes al Facaden kom til at vende ud mod Norrevold. Med Stiftelsen forenedes i 1792 lo af Stadens Friskoler, der vare oprettede i 1771 og havde haft Lokaler, den ene i Store Kongensgade, den anden i Larsbjornslræde.14 23 Sk,, blandede Udgifter 4 Rd. 84 Sk., Brændsel 507 Rd. 75 Sk., Contoirudgifter 21 Rd. 67 Sk., Bygningsudgifter 360 Rd., Inventarium 147 Rd. 81 Sk., Recngjoring 203 Rd. 14 Sk ., Yask 28 Rd. 44 Sk. og Skatter 17 Rd. 94 Sk, Summen af de her nævnte Beløb udgjor 2312 Rd, 65 Sk. mod 2071 ltd. 79 gk. i 1864.

Den 15de Marts 18G6 afgav Fr ue Ar be i d s huu s Bolig for 49 kvindelige Lemmer, fordeelte paa 3 Stuer, hvori der gjennemsnilligt fandtes 388 Kubikfod Bum pr. Lem. Kubik- rummet varierede den 15de November 1865, da Stiftelsen indeholdt 4 Lemmestuer med 54 Lemmer, mellem 455 og 322Vs Fod. Med Hensyn til Lemmernes Indlæggelse i Stiftelsen folges lier den samme Fremgangsmaade som i Frelserens og Nicolai Arbeidslmse. Angaaende Gjcnnemsnitsudgiftcn i 1864 til et Lems Ophold i Arbeidsbuset bar Udvalget modtaget følgende Oplysninger: Fode pr. Lem u 4V2 Sk.................................... 17 Bd. 39 Sk. Medicinaludgifter................................................. 80 — Belysning............................................................ 69 — Brændsel............................................................... 1 — 84 — Inventarium.......................................................... 1 — 91 — Beengjoring ............................... 72 — Disse Oplysninger udgjore imidlertid kun enkelte Mo­ menter af den hele Beregning, som man maatte opstille for at kunne danne sig et nogenlunde klart Begreb om Bckoste- ligheden af Lemmernes Anbringelse i Frue Arbeidshuus. Beregningen maatte tillige omfatte den aarlige Bente af Opholdsværelsernes Værdi samt den paa Lemmeafdelingen faldende Andeel af Stiftelsens samtlige Administrationsudgifter, af Skallerne, af Assurancepræmien og af Bygningsudgifterne. Men da der med Lemmeafdelingen er forbundet en Skole og en Optagelsesanslnlt for interimistiske Plcieborn under fælles Administration og i samme Bygning, vilde man ved et Forsog paa at uddrage den Deel af de nævnte Belob, som kunde siges at falde paa Lemmeafdelingens Konto, næppe kunne und- gaa en Vilkaarlighed, hvorved Beregningen maatte blive illusorisk. Kun saameget troer Udvalget at turde bemærke, at der i denne Stiftelses Forhold ikke ligger Noget, som kan lede til den Antagelse, at det er væsentligt billigere at under­ holde Fattigvæsenets Lemmer i Frue Arbeidshuus end i de andre Stiftelser af lignende Art.

RIcd Frue Arbeidshuus er der, som foran anfort, forbundet en Anstalt til Optagelse af interimistiske kvindelige Pleieborn. Den 26de November 1865 fandtes der i Anstalten 34 saadanne Born, af hvilke der var tildcclt hvert 333 Kubikfod Rum i de til Optagelsen bestemte Lokaler. 1 de sidste 5 Aar var det slorste Antal Born indlagt i Marts og Juni 1865, nemlig 54, hvoraf der var indrommet hvert 210 Kubikfod Rum. 51 Pleieborn have haft Ophold i Stiftelsen i mere end 3 Maa- neder, 26 mellem 3 og 6 Maaneder, 6 mellem 6 og 9 Maa- neder og 19 over 9 Maaneder. Eet Barn har henligget i Stiftelsen fra den 26de Juli 1861 indtil udover den 28de Mai 1866, 2 Born fra den 29de December 1861 tilden 8de Marts 1864 og 1 Barn fra den 14de August 1861 til den 8de Juli 1864. Den gjennemsnitlige Bekostning i 1864 ved et Pleic- barns Ophold i Arbeidshuset vil fremgaa af folgende Be­ regning, hvori dog Udgiften til Huusly samt den paa Pleie- afdelingens Konto faldende Andeel af de fælles Administra­ tionsomkostninger ikke have kunnet tages i Betragtning. Fode å 9 Sk. d a g lig ................................... 34 Rd. 30Sk. Beklædning ................................................ 6 — 3 — Inventarium................................. 4 — 48 — Belysning.............................................................. 49 — Brændsel.............................................................. 2 — 29 — Vask..................................................................... 5 — 18 — Reengjoring.......................... 72 — Pleiekonens Louog Kost.................................. 4 — 85 — Gangpigens — — 1 — 67 — 60 Rd. 67 Sk. Blandt Stiftelsens Administrationsudgifter i 1864 kunne folgende anfores: Inspektorens Gage ........................................... 600 Rd. Kvarteerinesterens Lon .................................... 200 — Portnerens L o n ................................................. 120 — Kogekonens — ................................................. 53 — Pleiekonens — ................................................. 1 06 — Lnteris. , . 1,079 Rd.

Transport. . . 1,079 Rd.

Gangpigens L o u ............................................... Kogepigens — ................................................. Gangkonens — ................................................. Contoirliold........................................................ Blandede Udgifter............................................. 12 —, hvorhos inaa bemærkes, at Inspektoren, Kvarteermesteren og Portneren have fri Bolig, Brændsel og Belysning, og de ovrige Functionairer tillige fri Forpleining. Ifolge Bevilling af Borgerrepræsentanterne blev Fa t t i g - ga a r de n hygget i 1858—59 for en Sum af 44,848 Rd. 10 Sk.; Grunden blev uden Godtgjorelse afgiven af Ladegaardens Areal. 1 Bygningens nederste Etage indrettedes 64 Leiligheder hestanende af 1 å 2 Værelser og med fælles Kjokkcn for 2 og 2 Leiligheder. De afgive faste Boliger for Altnissefamilier, medens Salene i 2den Kloge, hvis Antal oprindelig var 17, indrettedes (il midlertidig Anbringelse af Huusvilde, idet de langs den ene Væg ved Seildugsskillerum afdeltes i Rum paa ca. 5 Alen i Kvadrat, aabne ud mod en fælles Gang langs Vinduerne. I 1864 bleve imidlertid 4 af Salene i 2den Etage, beliggende i Bygningens nordre Floi, omdannede til 14 faste Boliger for Almisselemmer å 1 Værelse uden Kjokken, hvilket medforte en Udgift af 764 Rd. 33 Sk., og i 1865 —66 for­ andredes Loftsrummene med en Bekostning af henholdsviis 990 Rd. 82 Sk. og 259 Rd. 60 Sk. saaledes, at de kunde afgive Opholdssteder for Huusvilde; Gangen blev her lagt i Lokalernes Midte, og lignende Rum, som de foran omtalte, paa hver Side. Bekostningen ved Bygningens Opforelse og Ind­ retning kan ifolge Ovenstaaende med en rund Sum ansættes til 47,000 Rd., medens Bygningen er brandforsikkret for 66,280 Rd. 1 1864 forrenledes Resten af Byggekapitalen, der er tilvejebragt ved et i Nationalbanken oplaget Laan, med 1,880 Rd., og ifolge Indenrigsministeriets Bestemmelse afhe- 2 26 — 48 Sk. 35 — 32— 26 — 48 — 28 —

talles en Tyvendedeel af Byggekapitalen med 2,200 Rd. Byg­ ningen afgav i April 1866 fast Bopæl for 78 Almissefamilier; Huusvildeafdelingen i Bygningens 2den Elage er beregnet paa 66 eller, naar endeel af Rummet benyttes som Varmestue til Opholdssted om Vinteren for mindre Born, 60 Familier, og i Loftsrummet er del muligt at anbringe 47 Familier, saa at Bygningen antages at kunne rumme ialt 107 huusvilde Fami­ lier, fraregnel det til Varmestue anvendte Lokale. Den 28de April 1866 havde 78 Almissefamilier, be- slaaendc af ialt 375 Personer, fast Bopæl paa Fatligganrden; i hver Lejlighed var der allsaa anbragt gjennemsnitligt ca. 5 Individer. Familierne paa indtil 5 Personer var der tilstaaet en Leilighcd paa 1,170 Kubikfod hver, Familierne paa mere end 5 Personer del dobbelte Bum. De indlægges for et Tidsrum, der i Forhold til Borncnes Antal og Alder varierer fra Va indtil 3 Aar ad Gangen, men Tilladelsen til at bo i Bygningen bliver for mange Familiers Vedkommende gjenlagne Gange fornyet. Indlæggelsen skeer efter Ordre fra Magi­ stratens 3dic Afdeling og sædvanligviis i Henhold til en Ind­ stilling fra Kvarleermestcrcn, der fungerer som Forsorgelses­ forstander paa Anstalten. Af de Almissefamilier, der have henligget paa Faltiggaarden som Huusvilde, er der fra 1861 indtil Slutningen af April 1866 blevet tilstaaet 52 Fribolig efter kortere eller længere Tids Forlob. De Almissefamilier, der have fast Fribolig paa Faltiggaarden, maa til Gjengjæld for denne Begunstigelse i Regelen undvære den ordinairc Brodhjælp i Sommerhalvaaret samt Middagsmad paa Skolen til deres Born i samme Tidsrum. Kun naar Forsørgeren af en saadan Familie er Enke, separeret, fraskilt eller forladt Kone eller ugift Fruentimmer, naar desuden Borneantallet overstiger 2, og Forholdene iovrigt give Grund dertil, lilstaaes der de Paagjældende en moderat Almisse i Sommerhalvaaret. Antallet af de huus vi l de Familier og Individer var i 1864 meget forskjelligt i de forskjellige Maaneder; det vari­ erede nemlig mellem 8 Familier med 13 Individer og 82 Fa

milier med 126 Individer. Antallet var imidlertid i 1864 i en jcvn Stigen, og det steg yderligere i 1865, Den Isle November i sidstnævnte Aar var Antallet hcnboldsviis 97 og 523, og senere liar det været temmelig konstant, idel det i Maanederne November 1865 — April 1866 for Familiernes Vedkommende kun bar varieret mellem 90 og 100 og for Personernes mellem 399 og 523; den 1ste April 1866 var der indlagt i Stiftelsen 91 Familier med 403 Personer. Det hver Familie tilstaaedc Kubikrum var paa 2den Sal 1125 og i Loftsrummet 750 Fod. Af de huusvilde Familier, der fandtes indlagte den 1ste November 1865, vare endnu den 28de April 1866 64 med 274 Personer anbragte i Anstalten. Det Tids­ rum, hvori de (ivrige Huusvilde, som den sidstnævnte Dag fandtes paa Fattiggonrden, havde henligget i Anstalten som saadanne, var hoist forskjelligt, idet det varierede mellem nogle faa Dage og 1 å 2 Maaneder. Vil man vide, hvor stor en Sum de Almisselemmer, der i 1864 havde fast Bopæl i Fattiggaarden, have kostet Kom­ munen i bemeldte Aar, og hvor stor en Udgift der i samme Aar har været forbunden med de Huusvildes Anbringelse i denne Anstalt, maa formentlig folgende Beregning opstilles: Henter af Bygningens Grund, hvis Værdi kan anslaaes til

5,000 Hd........................... 200 Rd. Henter af Byggekapitalcn . . 1,880 — Fattiggaardens aarlige Ud­ gifter.................................. 2,488 — 5 Sk.

----------------------- 4,568 Rd. 5 Sk.

Naar herfra drages: Lægelokalets aarlige Værdi. Leie af 2 Opsynsboliger . . Refusion fra fremmede Kom­ muner ................................

60 Hd. 60 —

87 — 8 Sk. -----------------------

207 — 8 —

fremkommer til Rest.................................... 4,361 Bd. Fordeles delte Belob paa Huusvildeafdelingen og de faste 2 *

Boliger i Forhold til de to Afdelingers forskjellige Kubik­ indhold. henholdsvis 110,266 og 139,190 Kubikfod, falder der 1,985 Rd. paa Huusvildeafdelingens, 2,376 Rd. paa de faste Boligers Konto. Til den sidstnævnte Sum maa endvidere lægges: Brodhjælp i Vinterhalvaaret .................... . . 604 Rd., Middagsmad til Bornene i Vinterhalvaaret . . . 131 —, Kxlraordiuair Brodhjælp til en Fami l i e. . . . 6 — 74 Sk., 742 Rd., hvorved Summen stiger til 3,118 Rd. I 1864 var An­ tallet af de i Fattiggaarden fast anbragte Almissefamilier 59, og hver enkelt kostede altsaa Kommunen gjennemsnitligt 53 Rd. foruden Udgifterne til Medicin og til Bornenes Be­ klædning. Ansættes den ordinaire Huusleiehjælp pr. Almisse­ familie til 20 l\d., altsaa for 59 Familier til 1,180 Rd., og den et. saadant Antal Familier ordinairt tilstaaede Brodhjælp og UnderstOltelse i Middagsmad til ialt 1,470 Rd. i 1864, oversteg i bemeldte Aar Omkostningerne ved Almissefamiliernes Anbringelse i Fottiggaardens faste Boliger den med andre lignende Familiers Underhold forbundne Udgift med 468 Rd. eller benved 8 Rd. pr. Familie. Fra den paa Huusvildeaf­ delingens Konto faldende Sum, 1,985 Rd., man drages 195 Rd., der ere indvundne ved Besparelse af Huusleiehjælp til 44 Almissefamilier under deres Ophold i Huusvildcafdelingcu i 1864. Fordeles Restbelobet, 1,790 Rd., paa de 32 Fami­ lier, der i 1864 gjennemsnitligt udgjorde Anstaltens Belæg­ ning med Huusvilde, viser det sig, at de Iluusvildes Anbringelse i bemeldte Aar har kostet Faltigvæscnel 56 Rd. pr. Fa­ milie. I de folgende Aar, da Familiernes Antal steg til del Trcdobbelte, reduceredes selvfolgcligl Udgiften i det tilsvarende Forhold. Falliggaardens Udg i f t e r vare i 1864 fordeelle paa folgende Poster:

Værdien nf Kvartéermesterens Bolig......... 120Rd. Kvarteermestcrens Lon . ............................... 360 — Vægterens do................................................... 103 — 35 Sk. Belysning............... 191 — 42 — Reengjoring..................................................... 485 — 60 — Bygningsudgifter............................................ 918 — 5 — Brændsel.......................................................... 198 — 39 — Vask................................................................ 5 — 22 — Skatter............................................................ 28 — 42 — Assnrancepræmie.......................................... 82 — 78 — Inventarium................................. 17 — 4 —• Contoirsnger................................................... 14 — 88 — Blandede Udgifter ........................................ 82 — 70 — 2,608 Ud. 5 Sk.*) I n d t æg t e r n e vare fordeelte paa følgende Poster: Lcie af 2 Opsynsholiger......................... 60 Ud.

Refusion fra fremmede Kommuner for Fa­ miliers midlertidige Ophold i Stiftelsen Den aarlige Værdi af et Konsultationsvæ­ relse til en Distriktslæge....................

87 — 8 —

60 —

Den for 59 Almissefamilier med fast Bopæl inddragne Hunsleiehjælp...................... 1,180 — Den for disse Familier inddragne ordi- naire Brodhjælp..........................

603 — 941/« — Lateris... 1,991 Rd. 61/2Sk.* 27

*) I Regnskabet for 1867 er Kvartcermestercns LOn opfOrt med 400 Rd., Dag- og Nattcvagtens 383 Rd. 48 Sk., Belysning 320 Rd. 80 * Sk., RccngjOring 588 Rd. 30 Sk., Bygningsudgifter 714 Rd. 91 Sk., Brændsel 216 Rd. 26 Sk., Vask 10 Rd. 40 Sk., Skatter 38 Rd. 32 Sk., Assurancepræmie 82 Rd. 78 Sk., Inventarium 59 Rd. 88 Sk., Contoirsagcr 9 Rd. 14 Sk., blandede Udgifter 27 Rd. 35 Sk., tilsammen 2,851 Rd. 82.J Sk. mod 2,488 Rd. 5 Sk. i 1864.

Transport,., 1,591 Rd, 6V2 Sk.

Den for disse Familiers Born inddragne Middagsmad . . , ........... ..................... Den for 44 huusvilde Almissefamilier inddragne Huusleiehjælp....................

130 — 78 —

194 — 80 —

_____ 2,316 Rd. 68V2Sk. For ot et Individ skal kunne indlægges i et af Arbeids- huseue, kræves der som forste Betingelse, al Vedkommende er forsorgelsesberettiget i Kjobenhavn, og dernæst Attester angaaende Individets Helbredstilstand, Forligbed og Alder og den deraf betingede Mangel paa Evne til at erhverve til Li­ vets Ophold, hvad der beboves udover den sædvanlige Fattig-— hjælp. Hvad Lemmeafdelingen i Frue Arboidshuus angaaer, stilles der endvidere den særlige Betingelse for Optagelsen, at den Paagjældende medbringer Sengklæder, 2 Par Lagener, et Bord og en Stol. Lemmernes Alder varierer i Regelen imellem 55 og 80 Aar. Tilgangen til Arbeidshusene skeer — ligesom til Almindeligt Hospital — deels direkte fra Byen efter Ind­ stilling af Faltigforstanderne, deels Ira Almindeligt Hospitals Sygcafdeling efter Indstilling af Overlægen, deels fra Lade- gaarden efter Inspektorens Indstilling, ledsaget af Lægeer­ klæring. Til Almindeligt Hospital linder der tillige Tilgang Sled fra Arbeidshusene ligeledes efter vedkommende Inspek­ tors Indstilling og fornoden Lægeattest. Ved Indlæggelsen af Trængende paa Almindeligt Hospital tages der nemlig — om ikke gjennemgaaende, saa dog for en Deel — et slorre Hensyn, end Tilfældet er ved Arbeidshusene, til, at Vedkom­ mende paa Grund af hoi Alder, stor Affældighed eller stadig Sygelighed trænger til et lokalt Lægetilsyn og overhovedet til den omhyggeligere Hjælp og Pleie, der efter Omstændig­ hederne kau ydes i den sidstnævnte Stiftelse. Der findes saa- ledes i Almindeligt Hospital en stor Deel idiotiske, sindssyge, epileptiske eller blinde Individer, Kroblinger og Amputerede, „Ureenlige“ osv., og Optagelsen af Saadanne er ikke betinget

aT Vedkommendes Alder, medens der i Arbeidshusene kun indlægges ældre Personer. Endelig maa del bemærkes, al medens Lemmepladser i Almindeligt Hospital tilslancs deels „pna Tid“ — fra 3 Maaneder til 3 Aar — , deels „indtil videre**, skeer Indlæggelsen i Arbeidshusene derimod allid „paa Tidw, nemlig indtil 3 Aar ad Gangen, efter hvis Udlob der paany tages Bestemmelse om Maaden, hvorpaa Vedkom­ mende skal forsorges. Lemmerne i Arbeidshusene erholde ikke fuld Forplejning, men kun Middagsmad og Brod; paa Almindeligt Hospital til­ lige 01 eller Mælk. I Nicolai Arbeidshuus uddeles der til et hegrændsel Antal Lemmer Klædningsstykker, som anskaffes for et til Stiftelsen horende Legat paa 200 Bd. om Aaret, Med Frue og Frelserens Arbcidshuse er der forbundet nogle mindre Legater, hvis Henter uddeles til Lemmerne; men iovrigt nyde de i Arbeidshusene indlagte Individer ingensomhelst Al­ misse i Penge. De ere derfor henviste til selv eller ved In­ spektorernes Medvirkning at soge Arbeide, saasom Spind, Strikning, almindeligt Syarbeide, Syning af Sække til Fabriker eller Lignende, for ved Udbyttet heraf at forskaffe sig de Fornødenheder, som det Offentlige ikke yder dem. I denne Henseende ere de i Arbeidshusene indlagte Personer mindre heldigt stillede end Almindeligt Hospitals nogenlunde arbeids- dyglige Lemmer, hvilke selve Hospitalet kan byde Arbeide nok, medens man i Arbeidshusene ikke er istand til at sysselsætte Lemmerne i de respektive Sliftelsers Tjeneste. 1 Fatliggaardens faste Boliger oplages Almissefamilier, der ere forsorgelsesbereltigede i Kjobenhavn, og hvis Borne- anlal overstiger 1. I Begelen gives der de Familier For­ trinet, som have el slorre Børneantal. Lejlighederne paa 2 Værelser ere bestemte for Familier, der bestaa af over 5 Individer, medens de ovrige Leilighcder tildeles mindre Fa­ milier.

To Idbod pla ds ens Huse ere opforlc efler Ildebranden i Aarel 1795, for at Fattige kunde faa lluusly for en billig Leie. Efterat disse Huse senere ved Arv vare tilfaldne Over- krigscommissair, Regimenlskvarteermestcr Schonbcrg, blev der mellem Denne og Fattigvæsenets Direktion under 27de Mai 1820 oprettet en Kjobekontrakt, ifblge hvilken Schonberg af­ hændede Husene til Fattigvæsenet for 23,300 Ild. Ved aller— hoieste Resolution af 2den Januar 1819 var det blevet til­ ladt, at de paa Grunden opforte Bygninger maotte blive staaende indtil 31te December 1832, og efterat endeel For­ handlinger havde fundet Sted mellem Gcncrnltoldkamret, det danske Kancelli og Faltigdirektionen, tillodes det Fattig­ væsenet ved allerhoieste Resolution af 29de Marts 1837 i el Tidsrum af 30 Aar fremdeles at maatle afbenytte Husene. 1 1806 forlangte Finantsministeriet, at Husene skulde nedbrydes og Grunden ryddeliggjores til Udgangen af Marts 1867; men paa Magistratens Indstilling blev Brugen af Husene indrommet F'attigvæsenet endnu 1 Aar indtil Udgangen af April 1868, imod at Fattigvæsenel udredede en Lejeafgift til Statskassen af 2,379 Rd., der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 29de November 1866 paa Foranledning af Magistraten er nedsat til 2,000 Rd. Senest har Fatligvæsenet faaet Tilladelse til at disponere over Husene et Aar endnu mod en Leieafgift af 2,000 Rd. Bygningerne bestaa af 9 Længer; den inderste Firkant ved Portnerboligen danner 5 Længer, den yderste 4. De be- boedes i 1864 af 118 Almisselamilier og en Portner. Af Boligerne bestaaer 1 af 2 Værelser og fælles Kjokken, 4 af 1 Værelse og eget Kjokken, 113 af 1 Værelse og fælles Kjokken; Portnerens Bolig indeholder 2 Værelser med Kjokken. I 1864 havde ingen Familie med Born Bolig i Husene. Lej­ lighederne boboedes af Ægtefolk, aldrig af nogen enkelt Person, undtagen naar den ene .Ægtefælle var afgaaet ved Doden, i hvilket Tilfælde den Efterlevende beholdt Boligen til den forsikommende Flyttedag, Husene vare altsaa gjen-

nemsnitligt beboede of 236 Personer foruden Portneren og hans Kone. Den omtalte Bestemmelse er imidlertid i den sidste Tid bleven forandret; ifolge Meddelelse fra Magistraten af 5te Mai 1866 beboedcs nemlig Husene dengang af 107 Mandfolk, 118 Fruentimmer og 33 Born, tilsammen 258 Per­ soner. Af de i Begyndelsen af Mai 1866 i Husene anbragte 118 Familier modtog 51 foruden fri Bolig tillige en slbrre eller mindre Underslottelsc i Brod. Lejlighederne have en Slorrelse af ialt 96,519 Kubikfod. Naur delte Kubikindhold fordeles paa de i 1864 indlagte 236 Personer, falder der paa hvert Individ 409 Kubikfod, hvortil kommer Kjokkenernes Kubikindhold pr. Individ, 55 Fod, saa at det hele Bum pr. Individ bliver 464 Kubikfod. De med Toldbodpladsens Huse forbundne Udgifter have i 1864 udgjort: Lonning til Portneren . ............................. 200 Bd. Portnerboligens aarlige Værdi........... .. . 60 — Beengjoritigsudgifler.................................. 88 — 51 Sk. Assurancepræmie........................................ 21 — 74 — Skatter..................................... 7 — 48 — Belysningsudgifter...................................... 21 — 60 — Brændsel til Portneren............................. 11 — 48 — Inventarieudgifter...................................... 19 — Bygningsudgifter........................................ 130 — 73 — lait. .. 559 Bd. 73 Sk. *) *) I Regnskabet for 1867 er LOnningen opfOrt med 200 Rd., Reen- gjfiringsudgiftcr 140 Rd. 40 Sk,. Assurancepræmie 21 Rd 44 Sk., Skatter 10 Rd. , Belysningsudgifter 21 Rd. 86 Sk., Brænd­ sel 10 Rd. 48 Sk., Inventarium 9 Rd. 16 Sk. og Bygningsud­ gifter 1&0 Rd. 88 Sk., desuden blandede Udgifter til et Beløb af 3 Rd., tilsammen 597 Rd. 34 Sk. mod 499 Rd. 73 Sk. i 1864. For 1867 maa desuden Leicafgiften i Tidsrummet April 1867—April 1868, 2,000 Rd., tilfOies.

foruden den endeel af Beboerne ydede Brodhjælp samt Renle og Amortisation af Kjobesummen 23,300 Ud.

Den langs Overgade liggende FIoi af Sokvæslhusels Hovedbygning blev fra Oktober Flyttedag 1865 leiet af Fatligvæsenct og indrettet til midlertidigt Opholdssted for Iluusvildc; den 23de April 1866 lienlaa her 07 liuusvilde Familier, nemlig 165 Voxne og 252 Born, ialt 4 17 Individer. Denne Floi blev imidlertid allerede i Begyndelsen af Mai s. A. rommet af Fatligvæsenct, og Huusvildeafdelingen over­ flyttedes til den langs Baadsmandsslræde liggende Floi, der var stillet til Fattigvæsenets Disposition mod en narlig Afgift til Marinen af 1,500 Rd. Hu u s v i l d e a f d e l i n g e n i So­ kvæs t hus e t optog i Begyndelsen af Mai tillige de Huus- vilde fra St. Annæ Hospital og successive en Deel af dem fra Holmens Arheidshuus, der fuldstændigt mistede sin interimistiske Egenskab af Stiftelse for Huusvilde den 18de September 1866. Omtrent samtlige Lokaler i den til Fattigvæsenet udlcicde Floi af Sokvæslhuset, nemlig 7 Værelser i Stueetagen, 6 paa forsle og 9 paa anden Sal, have stadigt været helagte med Huusvilde, til hvis Anbringelse en kort Tid tillige endog 2 Lokaler paa Loftet erc hievne afbenyttede; Værelserne ere indrettede om­ trent som de tilsvarende paa Fatiiggaarden. Den 5te Marts 1867 var der i Sokvæslhuset anbragt 122 Familier, nemlig 216 Voxne og 292 Born, tilsammen 508 Individer; del storste Antal Familier, der indtil den nævnte Dalum har havt Bolig her, er 165. og gjennemsnilligt har Familiernes Antal været 115. Ved Stiftelsen er der ansat en Læge, en Opsynsmand og en Nattevagt. Dens Udgifter vare for 1867 beregnede saaledes: Lejeafgift...................................................................... 1,500 Rd. Vedligeholdelse af Lokalerne .................................... 200 — Laleris,. , 1,700 Rd,

Transport. . ,

1,700 Rd. 326 — 120 —

Assurance, Skatter etc................. Lægens Lonning .................. ................. ...................... Opsynsmandens Lonning............................................ Natlevagtens Lonning........... ..................................... Reengjoring ................................................................. Udforsel af Nallerenovation ...................................... Inventarium.................................................................. Skorsleensfeining.......................................................... Belysning .......................................... .....................

365 — 104 — 105 — 160 —

50 — 30 — 40 — 3,000 Rd.

Fordeles denne Sum paa 115 Familier, falder der paa hver Familie i et Aar 26 Rd. (Jfr. pag. 20, hvor det sees, at de Huusvildes Anbringelse i Fatliggaarden kostede i 1864 gjennemsnilligt 56 Rd. pr. Familie). Medens det paa den ene Side er Udvalget en Fornoielse at kunne udtale, at det ved sin Undeisogelse af Frelserens, Nicolai og Frue Arbeidshuse har fundet Tilstanden monsler­ værdig, hvad Disciplin, Orden og Reenlighed angaacr, er Udvalget paa den anden Side af den Formening, deels at del hele System, hvorpaa den ved Arbeidshusene repræsenterede For- sorgelsesmaade hviler, trænger til væsentlige Modifikationer, deels at disse Stiftelser lide af mere eller mindre betydelige specielle Mangler. 1 forstnævnte Henseende loreslaaer Udvalget : 1) at det haves for Oie, om man ikke ved hensigtsmæs­ sige Foranstaltninger kan blive istand til at nedlægge Frue Arbeidsbuus — forsaavidl testamentariske Dispositioner ikke derfor maatte være tilhinder — og Nicolai Arbeidsbuus, 2) at der i Lemmestiftelserne sondres lilborligt mellem de værdige og de uværdige Trængende, og 3) at der sorges for de „interimistiske Pleieborn" paa en hensigtsmæssigere Maade end hidtil.

Endelig maa Udvalget foreslaa 4) at forskjellige lokale Mangler ved Arbeidshnsene fjernes. Ad 1) Der behoves næppe nogel Bcviis for, al det vilde være til Gavn for de Trængende, om Kaserneringssystemet, ved hvilket de Paagjældende linddrages Familielivets Indflydelse, reent kunde undværes, og hermed er det givet, at man i desto storre Grad nærmer sig de naturlige Forhold, jo mere Lemmestiftelsernes Omraade kan indskrænkes. Udvalgets Fleertal troer, at der med Held vilde kunne arbeides hen til dette Maal, naar man sogte at anbringe endeel af de Individer, som man hidtil har givet Flads i I.emmestiflelserne, hos Familier enten heri Byen eller paa Landet for en passende Betaling. At denne Fremgangsmaade tillige vilde være pecuniairt for- deelaglig for Kommunen, turde fremgaa af, hvad der i foranstaaende Beskrivelser af Frelserens, Frue og Nicolai Ar- beidshuse er anfort, at Kommunens Udgifter pr. Lem udgjorde i 1864 fra henved 50 til ca. 60 Rd. aarligt, hvorved det maa bemærkes, at Priserne paa Livsfornodenbeder i det nævnte Aar vare ualmindeligt billige, saa at man ved at lægge 1862 eller 1865 til Grund for Beregningen vilde komme til en ikke lidet hoiere Gjeunemsnitspriis. Af Lemmerne i Frelserens Arbeids- huus have adskillige erklæret sig villige til at forlade Stif­ telsen mod en ugentlig Godtgjorelse af ca. 1 Rd., hvilket Belob vistnok vilde kunne nedsættes , naar Lemmerne erfarede, at den lier omtalte Plan virkelig skulde udfores. Ved at efterkomme det af de forhaandenværende Lemmer ud­ talte Onske vilde man altsaa uden nogen Udgift for Kom­ munen slrax kunne reducere det samlede Lemmeantal endeel. Det vil maaskee indvendes, at Udsigten til at forsorges paa den lier antydede Maade kunde bevirke en storre Tilstrømning af Fattige (il Lemmestiftelserne; men Frygten herfor maalte for- meentligl svinde, naar der toges den Bestemmelse, at Enhver, der meldte sig og ved el foreløbigt Skjon antoges for va-r- dig til en saadan Understøttelse, skulde indlægges i en af Stifteiserne og her i nogen Tid underkastes en Prove, hvoraf

det kunde fremgaa, om Vedkommende var istand til selv at ernære sig eller ikke, og al forst de saaledes optagne Individer eventuelt skulde udgaa al Stiflelserne for at anbringes hos Familier. Og for yderligere at rande Bod paa en mulig Tendenls hos de Fattige til at melde sig til Optagelse i Lemmestiflelserne uden absolut Nødvendighed, troer Ud­ valget, at der langtfra bor indrommes de Optagne saa- megen Udgangstilladelse som hidtil , da Indskrænkningen af den personlige Frihed er et af de virksomsle Midler til at afskrække den ubemidlede Klasse frn at ty til Fattig- væsenet*). Udvalget skal her tillige henpege paa den Ind­ flydelse, som en streng Kontrol ved Indlasggelsen af Lemmer i Stifteiserne selvfølgeligt maa udove paa Tilgangen til disse. Ved de pag. 22—23 omtalte Betingelser for Indlæggelsen findes der Intet at erindre, hvorimod Udvalget nærer nogen Tvivl om, at en tilstrækkelig Kontrol er tilstede, og mener, at en bedre Kontrol vil opnaaes, nnar det bestemmes, at Indlæggelsen kun hor skee, eflerat Borgemestereu i et Mode med vedkommende Distriktslæge og Fattigforstander har forhandlet med disse om Sagen, istedetfor at der nu kun indhentes deres Erklæringer. I Henhold til oven- slaaende Bemærkninger Iroer Udvalget at turde antage, at Lemmennlallet i Nicolai, Frelserens og Frue Arbeidshuse — noget over 350 — elterhaanden vil kunne formind­ skes betydeligt. Men i saa Tilfælde ville 3 forskjellige Ar- heidshuse, hvert med sin selvstændige Administration, udgjore el altfor vidtløftigt og kostbart Apparat. Under Forudsætning af, at de ovenomtalte Midler til at formindske Arbcidshusenes *) I Frue Arbeidshuus have Lemmerne Tilladelse til daglig at gaa ud fra 7 til 8 Formiddag, fra 11 til 2 og fra 6 til 7 Eftermiddag; i Frelserens Arbeidshuus frn 11 til 3 og i Ni­ colai Aibeidshuus fra 7 til 8 Formiddag, fra 12 til 3 og fra 7 til 8 Eftermiddag. Desuden have Lemmerne i Frue og Frelserens Arbeidshuse i Regelen 1 Dag om Ugen fuldstændig Frihed, i Nicolai Arbeidshuus endog 2 Dage om Ugen,