591169602

spredte Virken, og de omtalte Mænds Erfaring paa dette Omraade i Forbindelse med deres iver for de Trængendes Vel indeholder en Borgen for, at Sagen vil blive iværksat med al den Omsigt og Energi, som denne Gjernings store Betydning kræver. Men medens der saaledes er Udsigt til, at en ordnende Haand i en nærliggende Fremtid vil foranledige, at der op- staaer en hidtil ukjendt planmæssig Samvirken mellem de mangfoldige Velgjbrenhedsindrctninger, og at samtidigt hermed Midlerne til at understotte værdige Trængende ydes i storre Omfang end hidtil, er det paa Sagens nuværende Stand­ punkt ikke muligt at have nogen Mening om, hvorledes det eventuelle frivillige Fattigvæsen i det Enkelte vil blive organiseret. Heraf folger, at Udvalget ikke er istand til at udkaste en blot nogenlunde detailleret Plan til en Forbindelse mellem den offentlige og den private Fattigforsorgelse. Saa længe nemlig det frivillige Fattigvæsen ikke er ordnet og \ fort ud i Livet af de rette Vedkommende, men indskrænker sig til en smuk Fremtidstanke, om hvilken man ikke veed^ hvorledes og i hvor stort et Omfang den vil blive iværksat, vilde enhver udtommende Forhandling i Kommunalbestyrelsen om dette Thema svæve i Luften, idet den maatte savne sin nodvendige faktiske Forudsætning. Udvalget kan altsaa paa dette Punkt kun fremsætte nogle lose Antydninger, der baseres paa dets eget Skjon om, hvorledes Grundtrækkene af et frivilligt Fattigvæsens Organisation bor være. Et frivilligt Fattigvæsen maa formeentligt stille sig en dobbelt Opgave. Det maa for det Forste afhjælpe den Nod, der kræver o i eb 1ikk el i g Hjælp; det maa fremfor Alt ved at stotte de Trængende i rette Tid, medens de endnu kæmpe for at opretholde deres personlige Selvstændighed, bevare dem fra at komme ind under det offentlige Fattigvæsen. Men tillige maa det have et vaagent Oie for Fremtidens Krav ved saavidt muligt at imodegaa den Armod, som maa forudsættes at ville indfinde sig, saafremt den ikke fore­ s’