591169602

borgerlig Vanære, er allerede sårgeligt nok, og det hår der­ for være Opgaven at give saadanne Personer Ledighed til god Fortjeneste, for at de hurtigst muligt kunne skaffe sig en anstændig Klædedragt og blive istand til at forlade An­ stalten. Og dem, der ere bragte til den Yderlighed at maatte lade sig indlægge i Anstalten paa Grund af Udsvævelser og Ulyst til nyttig Beskjæfiigclse, er det ikke mindre nbdvendigt at vænne til stadig og frugtbringende Virksomhed for om muligt at redde dem for Samfundet. Det er imidlertid, saa- vidt Udvalget bekjendt, ingen let Sag at skaffe uafbrudt Ar- beide til den Mangfoldighed af Individer, som Ladegaarden rummer, og da Vanskeligheden selvfølgeligt maa formindskes i samme Forhold, hvori Anstaltens Befolkning aftager, inde­ holder ogsaa det her nævnte Hensyn en Opfordring til at anvende alle de Midler, som kunne antages at bevirke en Reduktion af Lemmeantallet. ad 4. Allerede ved et låseligt Bekjendtskab med Lade- gaardens Lokaler paatrænger den Anskuelse sig, at disse ingenlunde fyldestgjore de Fordringer, der maa stilles til en Anstalt af denne Natur. At Lokalerne gjennemgaaende ere i en utilladelig Grad indskrænkede, fremgaåer tydeligt nok af foranstaaende Meddelelser om Kubikindholdet pr. Individ i Opholds- og Soveværelserne. Der findes paa Ladegaarden ca. 100 Individer, som ikke egne sig til Ophold her, da de paa Grund af Alderdom og svageligt Helbred ere udygtige til at arbeide, og som Udvalget derfor maa foreslaa at fjerne fra Anstalten og anbringe paa en for dem mere passende Maadty men en saa ringe Formindskelse af Lemmeantallet er selvfølgeligt aldeles utilstrækkelig. Man indvende ikke, at rummeligere og sundere Lokaler vilde hOre til en sandan Anstalts Behageligheder og forøge dens Tiltrækningskraft; thi den storste Deel af dens Befolkning, for hvilken Ind­ læggelsen paa Ladegaarden er en naturlig Ting, har for­ længst mistet Sandsen for Livets Comfort og lader sig ikke paavirko af Sundhedshensyn. Hertil kommer, at Lokalernes