591169602

af de i Anstalten indlagte Individer paa ingen Maade gaaer an at skære Alle over een Kam. Men den fornodne Klassi­ fikation af Fabrikarbeiderne kan umuligt finde Sted, saa- længe Ladegaardens lokale Forhold ikke ere undergaaede en gjennemgribende Forandring. Udvalget skal her tillige henlede Opmærksomheden paa det formeentligt Uretfærdige i den bestaaende Fordeling af Fabrikarbeiderne i 2 Klasser, af hvilke 1ste Klasse nyder en bedre Forpleining end 2den Klasse, skjondt der ikke findes nogen moralsk, men kun en physisk Forskjel — en Forskjél i Arbeidsdyglighed — mellem de to Klasser af Fabriknrbeidere. Udvalget maa tilrunde, at der ved Ladegaardens Omordning indrettes tvende Anstalter: 1) en Arbeidsanstalt for saadanne Fattige, der lide Nbd eller foregive at lide Kod af Mangel paa Arbeide, til hvilken Anstalt da ogsaa de arbeidsfore IIuus- vilde kunde henvises — uden at der derved paaklæbedes dem noget vanærende Mærke -- 2) en Tvangsanstalt lor moralsk fordærvede Personer. Disse Anstalter burde holdes adskilte fra hinanden, da deres hele Indretning og Disciplin bor være forskjellig, ad 3. De paa Ladegaarden indlagte Individer finde ingenlunde Alle stadigt Arbeide i Anstalten. At denne Man­ gel ved Ladegaarden er yderst beklagelig, behoves der ikke mange Ord for at godtgjbre. Kommunens Tilskud til Anstalten er saa betydeligt og er i den senere Aarrække steget i en saa foruroligende Grad, at der er al Anledning til at forsbge paa at formindske det ogsaa ved at beskjæftige Fabrikarbei­ derne saa vedholdende og paa en saa indbringende Maade som muligt. Men det okonomiske Tab, som den nævnte Ulempe medforer, er dog underordnet i Sammenligning med de moralske Hensyn, der maa gjores gjældende ved Ordningen af en saadan Anstalt. At arbeidsdygtige Folk, der kun ere bievne hjælpelbse, fordi Kilderne til Erhverv i det frie Sam­ fund forelobigt have lukket sig for dem, skulle anbringes i en Anstalt, hvis Navn alene fremkalder Forestillingen om