591169602

syn med de Fattige, de Sunde som de Syge — hvilket i Fattigvæsenets Plan af 1799 § 21 ineget rigtigt findes op­ stillet som en Hovedopgave for Fattigforstanderne — er der vistnok for Tiden saare sjelden Tale. Der ydes der­ for, som foran anfort, megen unodvendig Understøttelse i Penge og Brod, og mange af Forstanderne tage sig det altfor let med Udstedelse af Sygesedler. At Antallet af de Syge, der erholde fri Lægehjælp gjennem Fattigvæsenet, er saa overordentlig stort, kan man ikke undres over, naar det —■ hvad Udvalget har havt Ledighed til at erfare — er en Kjendsgjerning, at der gives Fox-standere, som staa i den Formening, at det er deres Pligt at udstede Sygesedler til EnhversomheUl, der melder sig, og naar der ikke sjel- dent forekommer Sygesedler, der ere udfyldte — ikke af vedkommende Forstander, men af hans Boutiksdreng eller Boutiksjomfru. Blandt Manglerne ved Forstanderinstitutio­ nen bor endnu nævnes den, at disse Functionnirers Antal er altfor lidet, forudsat at man i det Væsentlige vil bevare den nuværende Organisation. Tidligere var Forholdet i denne Henseende bedre. Ifolge Planen af 2den Juli 1799 skulde hver Fattigforstander have Tilsyn med omtrent 15 fattige Familier. I 1802 fandtes der 127, i 1807 125, i 18 i 1 119 Forstandere. 1 1810, da Fattigvæsenets Besty­ relse forandredes, var Antallet sunket ned til 64, og dette Antal har siden omtrent holdt sig; i 1866 fandtes der 79, o: 1 for 2,100 Indbyggere. Hvis man imidlertid indskræn­ kede sig til at forcige Forstandernes Antal, saa at dette forholdsviis blev ligesaa stort som ved Aarhundredets Be­ gyndelse, vilde man kun gjore det muligt for den nidkjære og indsigtsfulde Forstander at udfore det ham paalagte Hverv bedre, end det nu lader sig gjore; man vilde ikke derved hæve de Ulemper, der hidrore fra Mangel paa Iver og Kyndighed. Udvalget maa i Henhold til ovenstaaende Bemærkninger efter noie Overveielse foreslaa, at samtlige Fattigforstandere afgaa, og at der ansættes et Antal lbnnede