591169602

u at forlade den. At imidlertid Ladegaarden i denne Hen­ seende lader Meget tilbage at onske, skal i det Folgende blive paaviist. De disciplinaire Foranstaltninger, der anvendes paa Ladegaarden, ere: a. Negielse af Udgangstilladelse om Sondagcn. b. Kachot. c. Indsættelse i Tvangsanstalten. ad a. Hvad dette Punkt angaaer, kan Udvalget i Et og Alt henholde sig til, hvad der herom er anfort i Komite­ betænkningen af 1840 , pag. 30—31: „Det er bekjendt, hvorledes Ladegaardsarbeiderne paa Helligdagene som en Flok Betlere sprede sig rundt i Byen . . . ., medens man henad Aften paa Veicno ved Ladegaarden ofte kan blive Vidne til den offentlige Skandale, hvortil de give Anledning. Den berusede eller halvberusede Tilstand, hvori cn stor Deel vende hjem, maa uundgaaelig virke skadeligt paa de enkelte Individer som paa den hele A n stalt........... Man stiger vel at modarbeide dette Uvæsen derved, at den Ar- beider, der kommer hjem i en drukken Tilstand eller gjor Uorden, straffes med Forbud mod at gaa ud i kortere eller længere T id , med Indsættelse i Tvangshuset m. m. Dette Middel kan imidlertid ikke være af nogen omfattende Virk­ ning, da det ikkun kan anvendes i enkelte, mere aabenbare og beviislige Tilfælde, og mod en yderligere Indskrænkning i Arbeidernes Frihed anforer man, at de ikke ere Fanger, og at man bor give dem Ledighed til at sætte sig i For­ bindelse med den ydre Verden for derved at kunne aabne sig Adgang til Selverhverv. Det synes imidlertid, at man uden at modarbeide i det Væsentlige dette Hensyn kunde forandre det Bestaaende derhen, at. i ngen Ar be i de r uden speci el T i l l a d e l s e , g r und e t p a a den udvi s t e Or den og Sæde l i ghed og paa Ku n d s k a b om den s a n d s y n ­ l i ge Maade , paa hvi l ken F r i h e d e n v i l de bl i ve be­ n y t t e t , kunde g a a ud p a a F r i d a g e n ........... Ar-