591169602
af Fattigvæsenet eller henhøre til de faste Almisselemmers Klasse, have en meget god stadig Fortjeneste, ilden at deres Fordringer paa Understøttelse af det Offentlige finder sin Forklaring i særlige Omstændigheder, saasom Sygdom, en talrig Familie eller Lignende. Udvalget kan ikke indtræn gende nok fremhæve, at der saavidt muligt hor arbeidcs hen til en Formindskelse af Almisselernmernes Antal, og som Midler, der efter Udvalgets Formening ville kunne mod- arbeide Ondet, troer det at burde foreslaa nedenstaaende Forandringer i Fattigvæsenets nuværende Organisation. Efter Udvalgets Overbevisning trænger den Deel af Fattigforsorgelsen, som knytter sig til F a t t ig f o r s t a n d e r nes Virksomhed, i høi Grad til en Omordning. De nu værende Fattigforstandere, der vælges iflæng nærmest iblandt de næringsdrivende Borgere og ikke nyde noget Vederlag for det dem paalagte Arbeide, kunne i Almindelighed vist nok hverken siges at udmærke sig ved noget klart Blik paa Fattigvæsenets Opgave eller at omfatte deres Hverv med særlig Interesse; tværtimod synes Resultatet af deres Virk somhed at vise, at de for en stor Deel betragte Forstande rens Forretninger blot som en Byrde, og at Mange af dem derfor ikke arbeide med al den Lyst og Iver, der er nød vendig for at holde Fattigforsorgelsen i det rette Spor, Det er imidlertid ikke Udvalgets Mening ved disse Bemærk ninger at reise nogen Anklage mod de nuværende Fattig- forstapjtlere, der i det Hele vistnok søge at udfore deres Hverv efter bedste Skjbn, men hvoraf de Fleste ere forhin drede af deres private Forretninger fra at offre Fattigvæsenets Anliggender den Tid, som disse udkræve; Feilen maa mindre søges hos Personerne end i Organisationen. Som Forhol- dene for Tiden ere, blive de Individer, der begjære Hjælp af det Offentlige, ofte ikke gjorte til Gjenstand for den tar veligste Undersøgelse, og om et stadigt og omhyggeligt Til
Made with FlippingBook HTML5