591169602

vate Velgjorenhedsindretninger er nemlig en Umulighed, dels paa Grund af disses meget betydelige Antal, dels fordi den private Velgjorenhed ikke kan yde det offentlige Fattig­ væsen den fornødne Garanti for en hensigtsmæssig Anven­ delse af sine Midler, saalænge den savner ethvert Spor af Organisation. At tilveiebringe en planmæssig Ordning og videre Ud­ vikling af den private Velgjorenhed i Kjobenhavn kan imidlertid aldrig blive Kommunalbestyrelsens Sag. Erfaringen lærer, at hvis et saadant Værk skal lykkes, maa det være Resultatet af en Bevægelse nedenfra, en Trang, der rorer sig i selve Befolkningen, klaret, ansporet og ledet af en eller flere Per­ sonligheder, livis Liv er viet til denne Gjerning. Et af officielle Myndigheder frembragt Tryk paa Befolkningen kan vel gjore en oieblikkclig Opsigt og for en Stund bringe Vel- gjorenhedens Kilder til at stromme rigeligere, men Bevægelsen vil snart standse, naar den fremkaldes kunstigt afen Autoritet, der har ganske andre Opgaver at fyldestgjore og ikke selv kan lede, hvad den har dannet. Initiativet til en Ordning af den private Velgjorenhed, der ved sit Omfang, sine Midler og sin Planmæssighed kan optræde som sideordnet med Kom­ munens Fattigvæsen, bor altsaa formeentligt udgaa frit fra selve Befolkningen. Men forhaabentligt vil det ikke vare længe, for det tilstedeværende Savn er afhjulpet. Den 21de Oktober 1866 nedsatte nemlig Centralkomiteen til Forsørgelse af In­ valider o. s. v. et Udvalg med det Hverv at organisere et frivilligt Fattigvæsen i Kjobenhavn, og Udvalget har den 13de September f. A. afgivet sin Betænkning, hvori dets Majoritet gaaer ud fra, at Opgaven lader sig lose. Denne Betænk­ ning er senere bleven droflct af ansecte Mænd udenfor Centralkomiteen i Forbindelse med Delegerede fra denne. Man tor saaledes antage, at der i en Kreds, som udentvivl er vel skikket til at gaa i Spidsen for et Foretageude som det omhandlede, inden foie Tid vil blive gjort Skridt til at tilveiebringe et fælles Organ for Godgjorenliedens hidtil