591169602

6triktslægcr oppebære de en rnaanedlig Gage af 25 Rd. De ansættes paa 6 Aar ad Gangen med 3 Maaneders Opsigelse og have ingen Ret til Pension. Deres Forretninger ere føl­ gende: de skulle hver Dag til en bestemt Tid give Mode i en dertil indrettet Stue i Distriktet, hvor de give Raad til de Fattige i vedkommende Distrikt, som melde sig her med Sygeseddel fra Forstanderne, og hvor de modtage Anmel­ delser om de i Hjemmet henliggende Syge. De skulle der­ næst tilsee de Syge i Hjemmet og enten behandle dem her eller efter de lokale Forhold og Sygdommens Natur raade dem til Indlæggelse paa Hospitalerne. De kunne opstiges i deres Hjem af de Syge og ere pligtige til enhver Tid at tilsee disse, naar de have deres Sygeseddel i Orden De maa afgive Erklæringer om Personer fra Distriktet, naar disse Onsko at ansogc om at blive Lemmer i en af Fattigvæsenets Stif­ telser. De skulle fore Protokol ,pvcr de Syge og indgive Maaneds- og Aarslister til Magistraten. Kun nog le Distrikts­ læger bo i deres Distrikt, endeel boer endog langt borte fra dette, hvilket kan medfore den Lettelse for Lægen, at Patienterne have storre Vanskelighed ved at opstige ham i hans Hjem og derfor sjeldnere gjtire ham Uleilighed her. De Fordringer, der fra det Offentliges Side kunne stilles til Distriktslægen, maa selvfølgeligt staa i et vist Forhold til den Godfgjbrelse, han erholder som saadan, og Distrikts­ lægernes Hverv bliver derfor i Regelen ikke fyldestgjort saa godt, som det var bnskeligt. Dette ligger sikkert ikke i Mangel paa Pligtfolel.se hos vedkommende Embedsmænd, men fremgaaer med Nødvendighed af de Betingelser, hvor­ under de ere stillede. Naar Lægen kun erholder en LOn af 300 Rd. aarligt fra det Offentligo, maa lian ganske na­ turligt, hvor lidet han end onsker det, betragte den Virk­ somhed, der knytter sig til den ovennævnte Lønning, som en Bisag og nodes til fortrinsviis at anvende sine Kræfter paa den private Praxis, af hvilken hans Existents næsten udelukkende er afhængig. Naar nu hertil kommer, at An