DenDanskeSkueplads-II

253

KUHLAU.

Walter (Mad. Rind) som Clara og Kruse som Robin, var næsten paa Høide hermed. Til en maadelig Text af C. J. Boye, „Flori- b e l l a “, romantisk Drama i tre Akter, opført som Feststykke den 29. Januar 1825, skrev Weyse en høist interessant, fint karakteriserende og romantisk farverig Musik, der dog laa for høit baade over de Spillendes og Publikums Horizont til at kunne gjøre den fortjente Lykke. Da n i e l F r e d e r i k Rudo l ph Kuh l a u blev født den 11. September 1786 i den hannoveranske By Uelzen, hvor hans Fader var Hoboist og Musiklærer. I sit tiende Aar mistede Frederik Kuhlau sit høire Øie ved at falde ned af en Trappe med en Flaske, af hvilken et Skaar trængte ind i Øiet. Under hans lange Sygeleie blev til hans Adspredelse et Klaver anbragt tversover Sengen, og den Maade, hvorpaa han ved dets Hjælp underholdt sig selv Dag efter Dag, aabenbarede hans medfødte musikalske Begavelse for hans Omgivelser. Han fik en Organist til Lærer i Klaverspil, øvede sig samtidigt paa det Instrument, der senere blev hans Specialitet som Komponist: Fløiten, og skrev allerede som Dreng Smaastykker for den. Omtrent ved Aarhundredskiftet flyttede Familien til Hamborg, hvor Sønnen maatte bøde paa dens knappe Kaar ved Musikundervisning, men tillige selv fik Timer i Theori hos den ligesaa udmærkede som strenge Lærer Schwenke. Efter en haard Skole blev Kuhlau erklæret for udlært, hyldet af Mesteren som et fremragende Talent og præsenteret som saadant i toneangivende Kredse. Han optraadte nu som Koncertgiver og udsendte sine første Kompositioner. Af Frygt for at blive tagen til Soldat afFransk- mændene, som okkuperede Hamborg, flygtede Kuhlau i Slutningen af 1810 til Kjøbenhavn og blev der saa med det samme. Den 23. Januar 1811 gav „Hr. Klaverspiller Kuhlau fra Hamborg“ en Koncert paa det kgl. Theater og spillede ved denne Leilighed sin nylig komponerede, senere til „hans Yen Weyse“ dedicerede Klaveerkoncert i Cdur samt et stort „musikalsk Maleri“, kaldet „Uveiret paa Havet“, ligeledes af egen Komposition. Traditionen fortæller, at Kuhlau beboede et Kvistværelse ovenover den Etage, som husede Oehlenschlager, og at den musikalske Digter saa ofte frydedes ved de Toner, der trængte