DenDanskeSkueplads-II

254

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

ned til ham, at han besluttede at gjøre sin Husfælles Bekjendt- skab. Dette førte til en nærmere Omgang, den unge Musiker blev en jevnlig Gjæst i Digterhjemmet, og af Samlivet oprandt et Samarbeide. „Weyse ønskede sig igjen et Syngespil at komponere“, fortæller Oehlenschlager, „og den herlige Kuhlau som endnu kun var bekjendt af sin Instrumentalmusik, bad mig

ligeledes skrive et. Jeg overveiede, hvad der kunde passe sig for Begges Geni. Kuhlau syntes mig mere rask og effekt­ fuld; i Weyses Musik havde altid en vis dyb, anende Fantasi henrykket mig med sine hulde Drømme­ rier. Jeg skrev Køver­ borgen for den Første og Ludlams Hule for den Anden. Røver­ borgen har en broget og uagtet sin Frem­ stilling af Fare og Grumhed munter Ko­ lorit. Scenen fore- gaaer i Provence, Provencerosen fletter sig ind i de Elskendes Krans, Toner fra

Troubadurernes Tid lyde ind i enkelte Partier; fra det nære Spanien skjænker Calderon et velklingende Yersemaal til at flyve let over Røverscenerne, i hvilke man mere forbauses over Røvernes naive Grumhed end forfærdes over deres Afskyelighed. Det var ikke den tydske filosoferende Lidenskabelighed, den mærkværdige fantastiske Tændersgnidsel, den sentimentale høie Fortvivlelse, som vi beundre i Schillers Røvere, jeg vilde efter­ ligne. I Røverborgen ere s yd l i ge Røvere, der lide saa lidt af