StormenPaaKøbenhavn_1659_II

48 Endnu var han dog bundet til Hjemmet, og 1624—26 laa han paa Sorø Akademi for at fuldende sine Studeringer. Freden i Lybek i Maj 1629, mellem Christian IV og Kejseren, syntes imidlertid ganske at skulle omstyrte hans Fremtidsudsigter i Tyskland. ChristianIV maatte paa hans Vegne opgive de nordtyske Stifter. Det var maaske til Dels for at glemme sine Skuffelser, at han fra Maj 1629 i et Aarstid drog ud i Verden for at se sig om. Der fortælles, at Hertug Frederik, der ledsagedes af sin yngre Broder Ulrik, i St. Denis i Frankrig var ude at se de franske Kron- regalier. Kongesønnerne rejste incognito, og deres Følge havde strenge Ordrer om ikke at aabenbare nogen, hvem de var. Den franske Kongekrone gik først fra Haand til Haand og blev beundret for sin Skønhed og Pragt, men derefter fandt saa en og saa en an­ den af Selskabet paa at tage den paa Hovedet og se, hvem den pas­ sede bedst, og man blev til sidst enige om, at den sad bedst paa Prins Ulriks Hoved. Men en af Munkene, som havde staaet tavs og set paa denne Leg, tog pludselig Kronen af Hertug Ulriks Hoved og satte den paa Hertug Frederiks. »Kronen passer sig bedst paa denne Kavalers Hoved, mine Herrer!« Og knælende for Kongesøn­ nen vedblev han: »Glem ikke, eders Højhed, at jeg var den første, der ønskede eder til Lykke med en Krone!« »Saaledes fortælles Historien«, skriver Fader Holberg, »men jeg kan ikke garantere for, om Munken var forhen bleven undervist om Hertug Frederiks Person, nemlig at han var den ældste af de kongelige Prinser, som da var tilstede; saa at derfor dette heller kan være en fransøsk Politesse og Artighed end en virkelig Spaa- dom«. En virkelig Spaadom om Frederik III.s Kongeværdighed vilde vi derimod have i et i en Guldmedaillon indlagt Stykke Træ, som gem­ mes paa Rosenborg, om vi, vel at mærke, havde et bestemt og paa- lideligt Aarstal fra hans Ungdom at støtte Begivenheden til. Den latinske Omskrift lyder paa Dansk: »Ikke uden Varsel staar Du alene tilbage af tre«, hvor Du gaar paa den indlagte Træsplint, der ifølge gamle Optegnelser hidrørte fra et af de tre Træer, som de tre Kongesønner i sin Tid havde plantet i Sorø, nemlig fra Hertug Frede­ riks, som alene slog Rod og trivedes, medens de to andre gik ud. Der er næppe den Kongesøn i Europa, der uformodet og imod Folkets Forventning er bleven hævet til Tronen, om hvem der ikke fortælles lignende Varsler og Spaadomme. Om Hertug Frederik maatte de saa meget lettere komme til Udtryk, som han — i Mod