StormenPaaKøbenhavn_1659_II

49 sætning til sin mere godmodige og vist noget lade Broder, Tronføl­ geren — tidlig har aabenbaret sig som en Herskernatur, som en Mand, der følte sig skabt til at føre Kommandoen. Han var i Mod­ sætning til sin aabne, meddelsomme Fader, en tavs, indesluttet Na­ tur. Han var tilbageholdende og beregnende; han led ikke af Tidens almindelige Svaghed for stærke Drikke, ikke fordi han ikke holdt af dem, men fordi han var bange for at blive paavirket af dem og miste Herredømmet over sin Tanke og sin Tunge. Frederik III.s Harme bruste ikke op, den slog ind og blev til Nag. Han var, hvad der ikke var almindeligt i hine Tider, en Mand, der formaaede at skjule sine Følelser og at beherske sig. Det var vel ogsaa paa Grund af saadanne Egenskaber, at Chri­ stian IV i 1627, da Hertug Frederik ikke var mere end 18 Aar gam­ mel, gjorde ham til sin Stedfortræder som Kresoberst og samtidig satte ham til Præsident for det nysoprettede Krigsraad i Stade. Men da Lykken uformodet atter tilsmilede Hertug Frederik, og han i 1634 opnaaede at blive anerkendt som Ærkebiskop i Bremen og Verden, traadte hans Herskerlyst saa skarpt frem over for Stænderne i hans Lande, at Christian IV maatte minde ham om at fare med Lempe. »Nota bene: Der i Stiftet«, skriver Kongen senere om ham, »er han en regerende Herre og sidder i alle Forsamlinger over en hel Hob Fyrster. Men kommer han fra Stiftet, da er han en afdelt Herre og haver ingen Regering, hvilket uden Tvivl vil komme hannem fremmed for«. Det var netop det, der skete faa Aar senere. Da Torstenson ryk­ kede frem, maatte Ærkebiskop Frederik forlade sine Lande, der blev besat af Svenskerne. Og det skete paa den aller mest ubelejlige Tid, et Par Maaneder efter, at han havde stiftet egen Husstand og paa Gliicksborg ved Gllickstadt havde fejret sit Bryllup med den brunsvigske Prinsesse Sofie Amalie. Kom det, efter Christian IV.s Udtryk, hans Søn Frederik »frem­ med for« at være uden Regering, maa det siges i endnu mindre Grad at have behaget hans unge Hustru. Christian IV havde ikke hilst Forbindelsen mellem sin Søn og sin gamle, troløse Forbundsfælles Datter med Glæde, og Forlovel­ sen synes endog at være indgaaet imod hans Villie. Han havde da heller ikke kunnet nægte sig den Tilfredsstillelse ved selve Bryllu- pet, at vise sin ISaarige Svigerdatter og hendes Landsmænd, at gemt var ikke glemt, og havde ladet den bekendte Gruppe, Hesten og Løven, som nu staar i Kongens Have, føre til Gluckstadt og op- 7