StormenPaaKøbenhavn_1659_II

50 stille foran Slottet, hvor Bryllupet stod. I Virkeligheden symboli­ serer den Lysets sejrrige Kamp mod Mørket, men paa Grund af Hestens Betydning i det brunsvigske og Løvens i det danske Vaa- ben havde Christian IV anvendt den paa en Skuepenge til Minde om Brunsvigernes Frafald under Kejserkrigen. Den unge Fyrstindes Følelser er næppe bleven stemt til Blidhed mod hendes nye Hjemland ved straks at blive hilst paa en saa ube­ hagelig Maade. Naar det senere sagdes om hende, at hun aldrig var Dansken god, kan hendes uvenlige Følelser mulig sættes i di­ rekte Forbindelse med Mindet om det ydmygende Skue lige uden for Slottets Vinduer af den brunsvigske Hest, der inaa ligge under for den danske Løve. Ti man har sikkert ikke glemt at hviske hende det Vers i Øret, som Christian IV havde ladet sætte paa den omtalte Skuepenge med samme Gruppe, og som i Oversættelse lyder: Sofie Amalie havde i fuldt Maal taget sin Slægt, Welfernes, Stolthed, Ærgerrighed og stærke Lidenskaber i Arv tillige med dens Selvfølelse, Pragtsyge og Herskerlyst. Dertil kom hendes tyske Ringe­ agt for de Danske, hendes Harme og Forbitrelse over at maatte spise Naadsensbrød hos Christian IV — den gamle Konge skriver, at han har næppe saa meget som Tak for det Underhold, han giver Hertug Frederik og de Udgifter, det volder ham — og endelig den dybe Krænkelse at være afhængig af Corfits Ulfeldt og Leonore Christine, ja, at se sig skudt til Side og fordunklet af den forhadte, i hendes Øjne uægte fødte Kvinde — det var mere end hun, den fuldblods Fyrstedatter af Welfernes stolte Æt, kunde bære. Hertug Frederik havde hidtil været tysk Fyrste, men hans 0111 Selvherskerlyst vidnende Stridigheder med Stænderne i Bispedøm­ merne og hans Sammenstød med Rigsmarsken Anders Bille under Torstensonsfejden, indgav den danske Adel Uvillie imod ham. Den anede en Modstander i ham. Og Spændingen mellem dem voksede, efterhaanden som Udsigten til Tronfølgerens tidlige Død blev større og større. Alt som regerende Herre i Bremen og Verden havde han omgivet sig med tyske Raadgivere; det blev ikke bedre, da han 1644 blev Overgeneral og Præsident for det i Gliickstadt oprettede Krigs- raad og i 1647 blev Statholder i Hertugdømmerne. De bedste Mænd i det Danske Rigsraad saa med Sorg, at den vordende Danske Konge var omgivet af lutter Mænd, der var uvidende og uforstaaende om Forgæves, o skummende Hest, Du sætter dig op imod Løven. Hvid er din Lød, men rød, 0111 saa Du fremturer, den vorder.