StormenPaaKøbenhavn_1659_II

79 skarpt forfulgt. En dansk Officer fik Tag i Kongens Skulder og truede med at skyde ham ned som en Hund, hvis han ikke overgav sig; men Karl Gustaf sled sig løs, sprang i Vandet og blev fisket op af et svensk Orlogsfartøj. Københavnerne jublede Gyldenløve i Møde, da han igen red ind ad Porten; men det blev sidste Gang de hilste deres Helt saaledes. Den 1ste November mødte han endnu til Raadslagning paa Slot­ tet, snart efter tog Sygdommen, ligesom Aaret forud, Magten fra ham; men denne Gang kom han ikke over det, hvor haardt han end stred for Livet. Præsterne viste han fra sig med grove Ord, ind­ til Bondesønnen fra Thy Jens Justesen talte til ham i et Sprog han forstod, han kaldte ham »en Helvedesbrand, som ufejlbarligt hastede mod den evige Fordærvelse og som Gud ikke længer vilde tilbyde den saa længe forsmaaede Naade«. Den Præst forstod han; han stred for sin himmelske Herre, som Ulrik Christian havde stridt for sin jordiske Konge. Han lod selv paany sende Bud efter Just Justesen, lyttede til hans Ord om Oprejsning og Frelse og døde for­ sonet med at slippe et Liv, der havde været saa kort, men saa rigt paa Ære og Glans, saa nyttigt for Fædrelandet. Den Ilte December lød Budskabet over København ; Gyldenløve var død. Sorg fyldte alle Hjem; men Tid var ikke til Suk og Klage mens Fjenden endnu stod for Portene, det havde Gyldenløve selv forkyndt i Ord og Gerning. Først et Par Aar efter samledes Konge og Folk om hans Baare og stedte ham til Hvile i Vor Frue Kirke. Hans Gravmæle forsvandt med Kirkens Ødelæggelse, ingen kan nu pege paa, hvor han hviler, intet synligt Minde har Efterslægten rejst ham; men i Danmarks haardeste Trængselstid stod han forrest blandt dets Forsvarere, en­ hver københavnsk Borger, af dem der gik til Volds mod Svensken, blev varm om Hjertet og fdi Glans i Øjet, naar Ulrik Christian Gyl­ denløves Navn blev nævnt.