KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

147

M o d g a n g s t i d e r

Striden mellem Valdemar Atterdag og Magnus Smek fik sin Afslutning ved Fredsmødet i Helsingborg 17 . Juli 1343 og 2 . August blev der indgaaet Forlig om, at et 24 Mands Nævn skulde træffe den endelige Afgørelse paa et Møde i Varberg, med Ærkebiskop Peder Galen som Opmand, og bl. a. skulde Køben­ havns By, Borg og Bytaarn med Tilliggende, indtil Afgørelsen faldt, være i Ærkebiskoppens Værge.21) Det afgørende Møde blev holdt i November og 18 . November udstedte Valdemar et Brev, hvorved han afstod Landene øst for Sundet til Magnus Smek og overtog Borgen København for 7000 Mk. Sølv kølnsk Vægt, det Beløb for hvilket Kong Magnus tidligere havde erhvervet sit Pant.22) København og dens Borg forblev nu i Valdemar Atterdags Besiddelse i 25 Aar. Biskop Jacob Poulssøn, som i 1344 efterfulgte Jens Nyborg, rejste ingen Indsigelse og Biskop Henrik Gertssøn, som tiltraadte i 1350 , overlod 21 . Novem­ ber med sit Kapitels Samtykke for sin Levetid Borgen og Byen Havn tilligemed Bispegodset i Serreslev og et Møllested med alle Rettigheder og Pengeindtægter til Kongens frie Raadighed til Tak for, at han ved sine Anstrengelser har udrevet ikke alene Kirken, Præsteskabet og Folket af Fjendernes og hans Rivalers Træl­ dom, da de var underkuede og den kirkelige Frihed var røvet, men ogsaa har friet hans Forgænger Biskop Jacob og hans Husfolk og undergivne af Fangen­ skabets Aag.23) Til Trods for de svære Tider var der dog en livlig Handel i de danske Farvande, ganske særlig i Øresund i Sildetiden, hvor talrige Købmandsskibe stævnede til Markedspladserne i Skaane for at afsætte deres Varer og opkøbe Sild. De mange Overgreb mod Skibene er jo i og for sig Vidnesbyrd derom. Lübeck havde ligefra det 13 . Aarhundredes Begyndelse, da den i Valdemar Sejrs Dage i en Aarrække blev en dansk By, nydt godt af Toldfrihed og andre Handelsprivilegier i Danmark og ganske særlig paa de skaanske Markeder ved Skanør og Falsterbo, og tilsvarende Privilegier blev efterhaanden tilstaaet ikke alene de pommerske og vendiske Stæder, af hvilke ogsaa flere til Tider var under dansk Herredømme, men samme Ret fik efter Kong Abels Dage yderligere de saakaldte Ummelandsfarere fra Byerne omkring Zuydersøen, siden ogsaa benævnt Byerne i Vesterleden. De forskellige Stæder søgte idelig fra Konge til Konge at faa deres Handels- privilegier bekræftede, helst ogsaa udvidede 5 deres største Interesse laa paa Hovedmarkedet i Skaane, og det er kun sjældent, at Privilegierne opregner ved Navn de andre Byer i Riget, paa hvilke de drev deres Handel.

21) K.D. I Nr. 64 . 22) K.D. I Nr. 66. 23 ) K.D. I Nr. 68.

10 *

Made with