KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

148 M o d g a n g s t i d e r Mange af Skibsplyndringerne foregik i Københavns Havn eller tæt udenfor den og viser altsaa, at Skibe fra Lübeck, Rostock og Stralsund besejlede denne i 1330 Aarene. Men skriftlige Privilegier paa fremmed Handel i København findes, ikke før 1340 . Magnus Smek havde som Herre i Skaane bekræftet Lübeckernes Privilegier paa Skaanemarkederne saa sent som i 1338 . I de følgende Aar gjorde han dem Livet surt ved forøgede Udgifter. Tilsidst fængslede han Købmændene og beslag­ lagde deres Gods overalt i Riget og i 1342 herskede der aabenbar Krig. Uagtet de holstenske Grever ellers ikke plejede at være venlig stemt overfor Lübeck, fandt Grev Johan det under disse Forhold ønskeligt at lade sine Høveds- mænd i København, Marquard Stovæ den ældre og Otto Gholenbek 8. Juli 1340 give de lybske Købmænd Tilladelse til i dette Aar at komme til Køben­ havn for Købmandskab eller Sildefangst i de forestaaende Markeders Tid og tilsikre dem Fred, med mindre, hvad Gud forbyde, nogen blandt dem selv skulde volde Striden.24) 16 . Juli 1341 gav de samme Høvedsmænd, tilsyneladende paa eget Ansvar, Borgerne fra Kampen, Stavorn, Harderwyk og overhovedet alle Byer i Vester- leden en lignende Tilladelse til at komme til København og til at lægge ind i Havnen udenfor Byen, altsaa i Revshullet, med frit Lejde og Sikkerhed for Folk og Gods fra deres Ankomst i Havnen og til de forlod den efter endt Marked.25) 15 . August 1342 fik Købmændene fra Kampen Kong Valdemars Stadfæstelse af deres tidligere Rettigheder fra Hertug Valdemars og andre danske Kongers Tid og tilføjede, at de nu maatte nyde de Rettigheder, som de før havde haft i Skaane, ogsaa i København, i Dragør eller i Revshullet ,26) Endnu 3 . September 1365 befalede Kongen sine Fogeder og Tilsynsmænd paa Markederne i København, Dragør og Skanør at tage vel imod Købmændene fra Zytphen.27) Det er rimeligt, at alle disse Tilladelser til fremmede Købmænds Handel har givet Anledning til en ikke ringe Invasion af dem, først som Gæster eller Vinterliggere, siden som blivende Medlemmer af Borgerskabet, som derved fik en stærk tysk og hollandsk Kolorit. Dette maa have ført til en Opblomstring af Handel og Næringsliv i Byen trods de krigeriske og urolige Tider, der i enkelte Aar som i 1342 kunde virke hæmmende nok, medens den betydeligste Del af Udbyttet gik til de udenlandske Storkøbmænd. At Byens Borgerskab deltog i Handelslivet fremgaar ogsaa af den Tilladelse som Kong Valdemar 3 . August

24) K .D. I Nr. 55 . 25 ) K.D. I Nr. 60 . 26 ) K.D. I Nr. 61 . 27 ) Hans. U rk. B. IV Nr. 155 .