KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

M o d g a n g s t i d e r 149 1348 gav, hvorved Borgerne fik samme Ret til at købe og sælge, skære Klæde og drive andet Købmandsskab paa Dragør Marked, som tidligere Konger havde tilstaaet dem i Skanør.28) Et ejendommeligt Udslag af den tyske Invasion finder vi i Oprettelsen af den saakaldte Rosengaard paa de ubebyggede Arealer i den nordlige Del af Byen. I udvidet Forstand blev Navnet siden brugt om hele Kvarteret langs Volden fra Fiolstræde til Sværte- og Regnegade, saaledes at Grundene paa Ga­ den Rosengaardens Nordside og paa begge Sider af Lille Købmagergade regne­ des hertil. Byens Rende i Landemærket og bag Bjørnebrogades Købmangerboder dannede Syd- og Vestgrænse for Rosengaarden. I snævrere Forstand synes Nav­ net dog kun at gælde Jorden vest for St. Gertrudsstræde og nord for Sværte- og Regnegade, og det er dette Areal, som Kong Valdemar i Følge Jordebogen af 1377 berøvede St. Nicolai Kirke. Rosengaarde fandtes i flere af de nordtyske Byer, bl. a. Hamburg og Lübeck, i Rostock, Wismar, Stettin og Greifswalde. Der var her Forlystelsessteder, ikke altid af den moralsk uskyldigste Art, og det er rimeligvis et saadant Anlæg, der er opstaaet paa Nicolai Kirkes Grund. Men den københavnske Rosengaard havde ogsaa Forbilledernes Skavanker; her maa vi søge Bovepladsen, hvor de uartige Piger færdedes, og hvor det var Københavns Bagersvende under Bøde­ straf forbudt at lade sig finde.29) I Middelalderens Slutning, da St. Anne Hospital skulde flyttes her hen, bestemte Frederik I i Fundatsen, at ingen Kvinde, som levede i aabenbart Skør­ levned, maatte bo paa 80 Favne nær Hospitalets Fortov.30) Og Peter Plade siger i sin Visitatsbog, idet han taler om Farerne ved et utugtigt L iv : „ Ja hvor- mange mistede ikke deres Liv i København, for den Rosengaard var ved Magt. Ikke visker Bøddelen sit Sværd saa tit udi denne Tid, som han gjorde i den Tid . Wismars Rosengaard nævnes allerede i 1325 . Her holdt Papegøjeselskabet sin Fugleskydning, og her spillede Stadsmusikanterne paa Søn- og Helligdage mellem Paaske og St. Hans. Borgerne dansede i Rosengaarden, men det gik næppe altid fredeligt til, idet der var sat stræng Straf for at udøve Vold eller drage hinanden efter Haaret.31) De syv Linde i Rostocks Rosengaard nævnes i et lille Vers om Rostocks Vartegn.32) Om den københavnske Rosengaard findes ingen detaillerede Meddelelser 28 ) K.D. I Nr. 67 . 29 ) Nyrop. Danm. Gildeskraaer II 23 . so) K.D. IV Nr. 387 . si) Mecklenb. U rk. B. V III Nr. 55 . 16 . 14 . Nr. 62 . 76 . X III Nr. 765 . Nr. 77 . 66. 3 2) Beitr. zur Gesch. v. Stadt Rostock X. p. 50 .