KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

158 K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d Herreder sam t de 3 kongelige F jerdinger af Roskilde By for 3000 M ark rent Sølv i kølnsk Vægt til Gengæld for, a t Kong V aldem ar i hele sit Liv havde holdt Københavns By og Fogedi under sit Styre, og fordi Borgen paa G rund af hans Krige blev nedbrud t og ødelagt i Bund og G rund af T y sk ern e, desu en v ar alt Bispestolens Gods p a a Rygen og Møn pan tsat til Fordel f o r g o n g e n or 1000 M ark Sølv i kølnsk Vægt, og han havde yderligere faaet en Guldkalk fra Roskilde Kirke og andre Sølvkalke fra sjællandske K irker og Klostre til n - løsning af sin Borg Vordingborg.») Dette Brev lod Dronningen den unge Konge bekræfte 7 M aj 1376 um iddelbart efter Kongevalget i Slagelse. ) Og 5. Oktober 1387, faa M aaneder efter Kong O lufs Død lod Biskop Niels Kirkens Notarius udstede en Vidisse af Kongens Brev til yderligere Stadfæstelse.») End ydermere gav hans Efterfølger, Biskop Peder Jenssøn Lodehat 27. No­ vember 1397 Dronning Margrete og Kong Erik (af Pommern) Kvittering for ethvert Krav, som Bispestolen, Kirken og K ap itlet havde haft, fordi hendes Fader Kong Valdem ar havde laan t Københavns Hus og By og det, som laa dertil, sam t Bispestolens Gods p a a Ry land og Møn.«) Men alt dette hindrede ikke senere Kong Erik i at vende Sagen om og paastaa, at det var K ronen og ikke Bispestolen, som havde lidt Skaden, fordi, som han sagde, Biskop Niels havde taget Københavns Hus og By med Vælde og ikke efter Landslov. Biskop Niels havde allerede i 1370 paabegyndt en Jordebog over Roskilde Bispestols Gods, men de urolige Forhold efter 1375 havde hindret Arbejdet, og det var først Aaret efter H ertug Albrechts Indfald , altsaa i 1377, at det Afsnit, som omhandler Byen København kunde bringes til Afslutning. Denne Jordebog, som senere skal omtales udførligt, giver os en fuldstændig Fortegnelse over selve Byens Grundejendomme og deres Indehavere i Aaret 1377. ) Biskop Niels h a r straks efter Overtagelsen søgt at bringe saavel Borgen som Byen paa Fode. Ved Borgens Genopførelse benyttedes de tiloversblevne Fundam enter for e to vestlige T aarne, men iøvrigt intet af den gamle Borgs Rum er. Over N ed­ rivningsgruset blev der opdynget en lav Lerbakke, paa hvis Top den nye Borg blev rejst. De tiloversblevne Rester af denne Borg er paavist ved Nutidens U d ­ gravninger. F ra Dokumenterne vides intet om T iden for Arbejdets Paabegyn- delse eller Afslutning. Allerede i 1373 nævnes en Foged, Nicolaus Pederssøn, ) men om han havde sin Bolig pa a Borgen vides ikke. F ra Slutningen af Aarhun-

3) K.D . I Nr. 78. 4) K.D . I Nr. 79. s) K.D . I Nr. 87. 6) K.D . I Nr. 13. 7) K.D . I Nr. 75. s) K.D . II Nr. 1 1 .