KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d 159 dredet omtales derimod jævnlig Borghøvedsmænd, saaledes 12. December 1387 Nicolaus Johannis af Strø, 2. September 1387 og 21. Maj 1391 Johannes Absa- lonis, før 6. December 1394 Hr. Folmer Jakobssøn 5. Jun i 1398 Hr. Anders Jacobssøn .9) M an m aa antage, at Borgen i disse Aar ha r været beboelig. Ved Byens Genrejsning har sikkert den enkelte Borgers Indsats været Hoved­ sagen. Dog er der enkelte samlede Anlæg, ved hvilke m an synes at kunne spore Biskoppens eller Raadets Initiativ. Saaledes blev det gamle indre Mølleanlæg, knyttet til Østergrav og St. Clemens Kirkes Grav, nedlagt, og i Stedet for dettes to Vandmøller blev der bygget en ny paa Strandengen paa den nuværende V and­ kunst. Den fik sin Vandtilførsel derved, at Byens Grav ved nuværende Vartovs Sydvesthjørne blev ledet øst pa a gennem nuværende Løngangsstræde hen til Møllen og opstemmet ved H jæ lp af to plankeklædte Inddæmninger, rejste paa E n g e n ; mellem Dæmningerne blev Jorden udgravet og lagt som en Byvold bag den nordre Dæmning. Møllens Afløbsvand blev ført ud i Stranden syd for Mag- stræde og vest for Ladbroen. P aa adskillige af Byens vigtigere Gader findes nederst i Muldlaget, eller hvor dette er bortslidt af Færdslen, paa selve Lerlaget en Vejbane af Strandsten, som vistnok i Hovedsagen m aa henføres til denne T id. ) 10 Juli 1386 hjemsøgtes Byen af en alvorlig Ildebrand i Egnen omkring Nørregade. St. Peders K irke med sine to Klokker brændte, og Vor Frue Kirkes fire bedste Klokker, som vel hængte i Klokkestabel paa Kirkegaarden, gik ogsaa i Løbet tilligemed en Del af Byen.11) Biskop Niels Jakobssøn ( U lfeld ) døde 18. Janu a r 1395. H an havde været Dronning Margrete en trofast Støtte. H an efterfulgtes af Peder Jenssøn Lodehat, der fra sin Ungdom havde staaet Dronningen bi. H an blev hendes Kansler og intime Ven, hvis R aad hun stedse hørte og fulgte. I Byens Udvikling kender vi ikke synderligt til Peder Lodehats Virksomhed. Det kan dog nævnes, at han 12. Marts 1408 overdrog til Vor Frue Kirkes Kapitel forskelligt Gods, som hidtil havde tilhørt Bispebordet i Roskilde, nemlig Sildetienden af København og Amager, en Badstue med tilliggende Grund, lig­ gende i København næ r Stranden, som han havde købt af en M and, Thrugot, en G aard sammesteds, som Skipper Joseph først havde haft, vesten for Rebsla­ gerne p a a den anden Side af Algaden, og Jordskylden af 12 Købmangerboder sammesteds i Bjømebrogade.12) Badstuen var den saakaldte Strandbadstue ved o) Rep. Nr. 3620. 3708. 3741. 3800. K.D. I Nr. 91. 94. H.R. V III Nr. 980— 982 10) Min Henførelse af Stenvejene til Absalonstiden, Hist. Medd. Kbh. II p. 203 g. er urigtig. 11) K.D. II Nr. 1. 12) Acta pontif. II Nr. 112 3 .