KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

160 K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d det østlige H jørne af Badstuestræde og Kompagnistræde, M atr. Nr. 126— 128 og Del af M atr. Nr. 64 Sn. Kv. Badstuen gav Strædet sit Navn Strandbadstue­ stræde, siden og indtil Nutiden Badstuestræde. Rebslagerne havde til Huse paa Østsiden af Gaden Kattesundet, hvis Navn i 1440 var Rebinderbother ,13) Skip­ per Josephs G aard var M atr. Nr. 111 V. Kv., som siden var Hellig Kors Alters Gaard. De nye Kødman gerboder nævnes tidligst i 1407, da Biskoppen udsteder Lejebrev paa en af Boderne.14) De laa p a a Gadens Østside fra Landemærket mod Syd til M atr. Nr. 10 Kbm . Kv., Gade Nr. 32, indbefattet. Ogsaa de gav Gaden Navn, idet dens ældste Navn Bjørnebrogade snart skiftede om til K ød - mangerboder eller Kødmangerstræde , hvoraf det nuværende Navn er fremstaaet i det 17. Aarhundrede. Før 1407 laa Kødmangerboderne paa Østsiden af Badstuestræde mellem Vimmelskaftet, som hed Tyskemannegade og Brolæggerstrædes siden nedlagte Forlængelse mod Øst til Hyskenstræde. Det er rimeligvis ogsaa i Peder Lodehats T id, at Raadhuset, der i 1377 laa i Skovbogade, blev flyttet. Det er sandsynligt, at Bygningen er bleven ødelagt af Liibeckerne i 1368, og a t dette h a r givet Anledning til, at Raadhuset flyttedes fra sin Plads ved det ældgamle Tingsted. M an holdt sig ved Valget af dets nye Plads næ r til Vor Frue Kirke. Staden købte til Raadhusg rund den sydlige Del, altsaa H jørnegrunden, af den, som i 1377 var Nr. 225, tilhørende Købechinus Sutor. H er nævnes R a a d ­ huset 18. Oktober 1400,15) men Flytningen er foregaaet i T iden mellem 1377 og 1400, vel nærmest det sidste Aar. Det hidtil navnløse Stræde fik snart Navnet Raadhusstræde og kaldes nu Studiestræde. I Stralsund havde D anm ark ganske vist opnaaet Retten til Fred, men det var fremdeles svært nok at hævde den indadtil, hvor Røveri og Vold gik i Svang. Paa Danehoffet i 1377 m aatte alle tilstedeværende love deres H jæ lp til at opretholde Fred og O rden i Landet, og i 1396 krævede Dronningen i sin store Forordning, at alle skulde holde K irkefred, Kvindefred, Husfred, Gaardfred, Plovfred og Tingfred, men selv om Forholdene virkelig bedredes betydeligt i Aarenes Løb, viser selve K ravene kun altfor klart, at Idealet ikke var naaet. U dadtil, paa Søen, gik det ikke bedre til. T rods Freden med Hansestæderne vrimlede det overalt med Fribyttere, deraf ganske vist ogsaa mecklenburgske, men mange danske, især skaanske, og bland t disse endog nogle af Dronningens Slotshøvedsmænd. Og det kneb vist baade paa Evne og god Vilje til at holde

is) K.D . II Nr. 56. 1 4) K.D . I Nr. 97. is) K.D . II Nr. 1.