KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

170 K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y udsendinge undtagne, til M iddagen paa Slottet. Hanseaterne holdt til i Graa- brødre Kloster, i hvis Refektorium adskillige Møder blev holdt. Forhandlingerne gik tungt. Kongen tog undertiden personlig Del i dem, jævnlig med stor Skarp­ hed. H an sagde bl. a. til Mæglerne fra de vendiske Hansestæder, at „han var gammel nok til at tale, hvis de var vise nok til at høre“, og de lybske Raads- udsendinge kunde altid bringe ham helt ud af Ligevægt. Ved det afgørende Møde paa Vor Frue Kirkegaard i 3000 Menneskers Nærværelse lykkedes det Kongen at fremtvinge et Regeringsskifte i Lübeck og dermed G rundlaget for et Forlig. Forhandlingerne om dette, navnlig om Erstatningen til de fangne Llibeckere, trak i Langdrag, og Kongen krævede Bod af de lybske Udsendinge til Konstanz, der maatte indvillige i at foretage en Pilgrimsrejse til St. Marie i Einsiedeln og en ydmyg Afbigt for Kongen personlig. I Slutningen af Juli kom alt i O rden .14) Men 11. April 1417 m aatte der holdes et nyt Møde med Hansestæderne paa Københavns Slot. Grundlaget var det sædvanlige. Hansestæderne klagede over Overgreb og vilde have den kongelige V ragret ændret i deres Favør. Kongen ønskede uden at bringe altfor store O fre at faa et Forbund i Stand, og med et Udkast til dette vendte Hanseaterne hjem. De vendiske Stæder var stærkt stemt for Forbundet, Lübeckerne mere kølige, og Kongens Planer vand t ikke stor Fremgang.15) Omsider lykkedes det Kongen ved Alægling af Kejser Sigismunds Udsending Hertug Rumpold af Glogau paa et Møde i Flensborg 6. Jan u a r 1423 at faa det saa hedt attraaede Forbund bragt i Stand, og det aftaltes, at Stæderne 8. Sep­ tember hvert Aar skulde sende Fuldmægtige til København for at overveje og beslutte en Befæstelse af Forbundet og drøfte mulige Klager.16) Den endelige Udveksling af Forbundsdokumenterne skulde ske i København, hvor Forhandlingerne begyndte Pinsedag 23. Maj. Hansestædernes Udsendinge medbragte deres forseglede Forbundsoverenskomst og ventede, at de nu skulde faa deres Krav og Klagemaal, særlig Vragspørgsmaalet afgjort ved klare V ed­ tagelser. Men Kongen ønskede en helt anden O rdning og krævede Indskrænk­ ninger i Købmændenes Friheder. Det var en dristig Tanke at rejse dette Spørgs- maal i dette Øjeblik, da Forbundsoverenskomsten forelaa til endelig Afgørelse. Alen Kongen var ikke den Aland, der stak sin Mening under Stolen. I en kraftig Tale i Overværelse af Rigens R aad paaviste han, hvor uforenelige Køb­ mændenes Privilegier var med Rigets og Undersaatternes Interesser. Det var, sagde Kongen, Kronen og Rigets Indbyggere til største Skade, at

14) H .R. V I Nr. 246 252. K r. Erslev. Erik af Pommern p. 19 ffg. 15) H .R. V I Nr. 385.Nr. 388— 91 jfr. Erslev. Erik af Pommern p. 34 ffg 16) H.R. V II Nr. 572— 73. Nr. 564. 565.