KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y 171 det skulde være Købmændene tilladt at vandre og at handle overalt, thi alle Rigets Byer og deres Indbyggere mistede jo deres egne Privilegier, naar de frem ­ mede paa den Vis kunde give Forkøb og drive Handel, hvor de vilde, i Byerne og paa Landet. Deres K rav om Fritagelse for Strandretten, saaledes at enhver selv kunde bjærge sit Gods og føre det frit bort, var Kronen og Riget til For­ f a n g ; det var jo i Norden en af Fædrene arvet Regel, at hvor der kom skib­ brudent Gods til Landet, tilfaldt det Kronen. N aar Købmændene krævede, at ingen m aatte dømmes efter dansk Ret, men at enhver skulde stævnes for sin egen Foged og dømmes af ham efter Hjembyens Lov, var det en stor U ret saavel mod de Danske som mod Købmændene fra andre Lande, og dette m aatte ubetinget ændres. Det var yderst skadeligt, at Tyskerne havde deres egne Fiskere og egne Skuder, og Privilegiernes Toldsatser var altfor lave. At man, n aa r man førte Sild vestværts, betalte en Skibstold paa lO2^ Skiil. grot, var en latterlig ringe Takst, der stammede fra den T id, da Skibene var paa 40—50 Læster, men nu var de ofte pa a 200. At m an for to danske Penninge altid kun gav en lybsk, var ganske urimeligt, og tvang Kongen til at slaa slet Mønt. Kongen sagde, at han ikke agtede at fare frem med Strenghed, eller ved overdrevne K rav vilde hindre det gode Venskab, men han ønskede, at Sagen blev taget op til alvorlig Overvejelse, og han lod sit R aad stille bestemte For­ slag til Overvejelse. R aadet foreslog, „for at Kronen kunde have noget til sin Herlighed, at enten skulde hvert Skib i Ø resund stryge sit Flag og betale saa meget, som Stæ- derne vilde, eller at alt Vrag skulde deles halvt mellem Kronen og den som Vraget tilhørte, eller endelig at Tolden i Skaane skulde forhøjes, „thi Skibene tog hver Dag til i Tal, medens Mønten blev ringere. Forhandlingerne førte dog ikke til nogen Afgørelse for disse Spørgsmaals Vedkommende, men 15. Juni blev de nye og endelige Forbundsbreve beseglede og udvekslede mellem Kongen og de fire vendiske Stæder, Lübeck, Rostock, Wismar og Stralsund sam t Lüneburg, Greifswalde og Anclam. Ganske vist tog enkelte af Stæderne visse Forbehold.1') I 1424 var Kongen paa Rejse til Ofen, hvor Kejser Sigismund 28. Juni fældede en for Kongen gunstig Afgørelse i det sønderjydske Lensspørgsmaal, og Kongen fortsatte derfra til Jerusalem. Im idlertid førte Dronning Filippa 8. Ok tober Forhandlinger i København om en Forbedring af den danske M ønt18) og lettede derved den noget spændte Situation. Men det var kun forbigaaende, thi efter Kongens Hjemkomst i Maj 1425, blev Mønten saa slet som nogensinde. Kongen besluttede sig im idlertid til at begynde Krigen mod Holstenerne og 17) H.R. V II Nr. 599— 603. Erslev. Erik af Pommern p. 88 ffg. p. 160 ff g. 18) H.R. V II Nr. 740.