KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

172 K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y forlangte Stædernes H jæ lp i Henhold til Forbundet, men disse undslog sig paa et Møde i København St. Hansdag 1425 og søgte at overtale Kongen til Vold­ gift. Krigen udbrød næste Aar, og efter flere forgæves Møder endte Fo rhand ­ lingerne med, at Hansestæderne paa et A4øde i Rostock 27. September 1426 indgik Forbund med Holstenerne og tilsendte Kong Erik deres Fejdebreve i Oktober.19) De stridende Alagter havde nu Vinteren til deres Forberedelser. Kong Erik søgte ved Køb i Holland og England at skaffe sig Skibe til F laaden.20) Stæderne forpligtede sig til at gøre deres Flaade klar i det tidlige Foraar, og H am burg og Lübeck stillede hver 4, Stralsund 3, Rostock og W ismar hver 2 store Skibe med Forkastel foruden talrige m indre Fartøjer. Lidt ind i April 1427 løb Hanseflaaden ud og plyndrede i et P a r M aaneder paa de danske Kyster. Men Kong Erik samlede sin Flaade ved København ; den rummede bl. a. 33 Mersskibe, og det var hans P lan at spærre Øresund for Hanseaternes Gennemsejling og om muligt opbringe de store Handelsflaader, bl. a. Bayflaaderne, som fra Vesterlandene søgte til Fiskemarkederne og til Øster­ søhavnene. Hansestædernes Flaade m aatte derfor søge til Øresund for at hjælpe Handelsskibene. Allerede i Juni var den hanseatiske Flaades Nærværelse paakrævet, men først i Juli kom den afsted under den lybske Borgmester Tideman Sten som Overbefalingsmand, og under ham havde hver Bys Skibe en Borgmester som Høvedsmand. Aled gunstig Vind stod Flaaden Sundet ind, og 10. Juli stødte m an paa den danske Flaade ved København. Den var om trent jævnbyrdig i Skibsantal, men Hanseaternes Skibe var de stø rste; de saa ud „som Kirker ved Siden af Kapeller“ . Desuagtet var Kong Erik villig til Kamp og Hamburgerne fik af T idem an Sten Tilladelse til at slaa løs. Under den paafølgende Kamp lykkedes det Lübeckerne at erobre et svensk og et dansk Skib. F ra et af dem stammer det Skibsflag, som hænger i Lübecks Mariakirke ; det viser inderst St. Jacob og M aria med Barnet, yderst et Dane- brogskors i hvis fire Felter Kongens Rigsvaaben er malet, nemlig de tre danske Løver, den norske Løve, de tre svenske Kroner og den pommerske Grif. løvrigt forløb Slaget ingenlunde saa heldigt for Hanseaterne, som T rofæen kunde lade formode. De hamburgske Skibe blev kun slet støttede af Lübeckerne, og da Farvandet var nyt og fremmed for dem,lykkedes det de Danske atdrive dem paa Grund, og Skibene blev alle tagne ogBesætningerne fangne. Det gik 10) H.R. V I I I Nr. 10 1. 102. 104. 105. 20) H.R. V I I I Nr. 238. Lüh. U. B. V I I Nr. 143.