KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

174 K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y ikke T idem an Sten meget bedre. H an traf paa en Barde, hvori der var „Fyrster, R iddere og meget godt Folk“, og til T rods for, at hans Skib var større og over­ legent, unddrog han sig Kampen, og de fleste Skibshøvedsmænd fulgte Over­ hovedets slette Eksempel. T idem an Sten sammenkaldte nu et Krigsraad, som besluttede, at det var nødvendigt at støtte Stralsunds Skibe, der endnu ikke havde forenet sig med Hovedstyrken, og at m an burde værne den preussiske Flaade, som skulde nord paa gennem Sundet, th i den v ar rigere end Bayflaaden, som ventedes nordfra. T ideman Sten forlod derfor Sundet og satte Kursen mod Østersøen; en Skipper skulde sejle Bayflaaden i Møde for at advare denne. Kun faa T imer efter T idem an Stens Afrejse stod Bayflaaden intetanende ind i Sundet. Efter en haard og blodig Kam p lykkedes det den danske Flaade at erobre de fleste af Skibene; om trent 40 faldt i Kongens Hænder, og alene fra Wismar blev 12 Skibe tagne med en Ladning til 32000 Gyldens Værdi. Kun enkelte Skibe undslap, og de bragte det sørgelige Budskab om Nederlaget til deres Hjembyer. T idem an Sten blev ved sin Hjemkomst beskyldt for at have forladt Øresund paa forræderisk Vis, netop da hans Nærværelse var mest p a a ­ krævet; han blev hensat i strengt Fængsel i flere Aar og mistede sin Borg­ mesterstilling.21) I Danm ark sagde m an spotvis, at da T idem an Sten flyg­ tede, „stak han Badekosten u d “, og en saadan Kost blev længe en H aan mod Liibeckerne.22) E fteraaret og V interen hengik med en ørkesløs Fredsmægling af en Udsen­ ding fra den tyske Kejser. 6. April 1428 kastede en mægtig Hanseflaade Anker foran København i Revshaledybet. Krøniken taler, maaske med Overdrivelse, om 260 Skibe med 12000 Mands Besætning foruden 800 Vitaliebrødre. I København var der M an ­ gel paa Levnedsmidler, og Hanseaternes Hæ rgninger i Omegnen gjorde ikke Tilstanden bedre. Hanseflaaden vovede sig dog ikke i direkte Kamp med Byen og den danske Flaade, der laa opankret i „dat Reveshol“ Revshullet paa Revs­ haleholmens Sydside. Det smalle og lavvandede Løb gennem Kalvebodstrand var ikke passabelt for de større danske Skibe, og det gjaldt derfor for Tyskerne om at spærre det nordlige Udløb, Revshaledybet, saa at de kunde fange den danske Flaade i Sækken. Spærringen m aatte lægges i Linien Niels Juelsgade Brogade, hvor Dybet var smallest. Her laa desuden allerede et V rag paa Sjællandssiden paa 5 Al. (3 m) Vand. Da Hanseaternes Flaade ankrede op, var Kong Erik i Sorø Kloster, hvor 21) Erslev. Erik af Pommern p. 216 ffg. p. 22 ffg. H .R. V I II Nr. 323, jfr. Nr. 259. 432. 234. H .R. 1477— 1536. I Nr. 227. Lub. U. B. V II Nr. 96. 22) O. Nielsen. Kbhvn. H.o. B. II p. 37.