KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y 175 han holdt Andagtsøvelse, og den danske Flaade var kun svagt bemandet. Det lykkedes dog D ronning Filippa i Hast at faa samlet noget ungt Mandskab, som hun lovede stor Belønning, hvis de kæmpede tappert. 25. April begyndte Hanse aterne paa Forsænkningen og sænkede 10 Skibe, store og smaa foran Revshullet, men saa uheldigt, at der midt i Løbet blev et Gab, 10 Favne eller 19 m bredt og med 4 Favne eller 7,5 m Vand. De danske søgte dristigt at hindre Arbejdet, de sendte 16 Skibe frem ved Vraget og des­ uden en stor Tømmerflaade, hvorpaa de havde anbragt Bøsser til Beskydning af Flaaden. Rygtet gik, at Hanseaterne medførte baade Salt og tomme Tønder for at kunne slagte og bortføre Kødet af det Kvæg, de haabede at røve, og det unge Mandskab anbragte derfor en Ko paa Tømmerflaaden og bad Fjenden spotvis om at forsøge paa at rive den et H aa r af Halen. Den danske Modstand var saa haard, at Hanseaterne ikke kunde fortsætte Sænkningsarbejdet uden Skade, og næste N at lod de 4 Skuder med T jæ re og Bøssekrudt gaa frem mod de danske Sk ibe; de skød ogsaa paa dem, men alt uden stort Held. I Maj Maaned opgav Tyskerne Kampen. Flaaden sejlede tilbage til Wismardybet, maa- ske for at proviantere, og m an tænkte paa at købe 24 gamle Skibe, som skulde sænkes til Fuldførelsen af Spærringen. I København fejrede m an Sejren, og Dronning Filippa havde Krigsfolket og de unge Karle, der havde deltaget i Kampen, som sine Gæster paa Slottet og hun lovede, at hun skulde tale deres Sag hos Kongen om en Belønning for deres gode T jeneste.23) 8. Jun i viste Hanseflaaden sig paany for København, som i Mellemtiden var bleven bedre forsynet med væbnede Mænd og med Proviant, og Flaaden var bleven forøget med 7 Skibe under Steen Basses Kommando samt med 3 hollandske Saltskibe. Kongen havde ladet bygge en Barfred paa Pæle paa Amagersiden, bestykket med 3 store Bøsser, og paa Vraget var der rejst et Blokhus, for at hindre yder­ ligere Spærring af Løbet. Kong Erik var i Kalundborg ved Hanseaternes An­ komst, men 15. Jun i var han og Filippa begge i Byen, sagde de lybske Høveds- mænd, og fra Slottet opflammede de Forsvarerne til Daad. Tyskernes store Skibe kunde vanskelig komme de danske Værker, Slottet og Byen paa Skudhold, og de byggede derfor to „Bolværker“ eller store Pramme, som blev bestykkede med de største Bøsser fra Skibene. F ra Byen, fra Slottet og fra de danske Skibe besvarede lignende Bøsser Prammenes Ild, og der siges at have været omkring 200 Kanoner i Virksomhed. Det var den første Artilleri­ kamp i Norden, men Kanonilden gjorde mere Larm end Skade. I Ly af den 2S) Erslev. Erik af Pommern p. 222 ffg. H.R. V III Nr. 4 18— 419. A. Huitfeld. Danmarks Riges Krønike I p. 791 ffg.