KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

176 K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y lykkedes det dog Hanseaterne at sænke 38— 40 større og m indre Skibe i Havnen, og de mente ikke alene at have naaet dette deres Maal, men ogsaa at have ødelagt saa mange danske Skibe ved Kanonilden, at Kong Eriks Flaade ikke mere vilde kunne gøre Gavn.24) Derefter hærgede Hanseaterne i Skaane og paa Bornholm, og i August 1428 blev deres Flaade opløst.25) Alligevel var det kun halvgjort Arbejde. Allerede i Juli fik Kong Erik 7 af sine største Skibe ud over Spærringen. I August forenede de sig med den svenske Flaade, som kom til Revshullet, og Kongen var atter ubestridt Herre til Søs, og Stæderne nærede nu Frygt for, at Kongen skulde forsænke deres Havne.26) De svenske Skibe henlaa dog den længste T id i Revshullet, og Besætningen var saa slet forsynet med Sold og med Fevnedsmidler, at den m aatte sælge baade Harnisk og Klæder. Endelig ved Mikkelsdag fik de Hjemlov, men ved Dragør blev en stor Del af Flaaden ødelagt af et Uvejr, og enkelte Skibe drev til Barsebæk i Skaane, andre strandede paa Saltholm, hvor Dronning Filippa sendte dem 01 og M ad og lod dem hente med Skib til København.27) Krigslykke og Fredsforhandlinger vekslede. Det varede lige til Juli 1435, før Freden blev sluttet i Vordingborg. Den københavnske Forbundstraktat blev nu ophævet. Hansestæderne skulde nyde deres gamle Privilegier, Friheder og hævd­ vundne Sædvaner, og ligesom det havde været aftalt i 1423, skulde der, n aa r Skaanefiskerierne begyndte ved Midsommertid, hvert Aar holdes Møde i K ø ­ benhavn mellem Stædernes Fuldmægtige og Kongens R aad , for at dømme om og afgøre al Skade og Overgreb, som m aatte være sket i det forløbne Aar.28) Men Spørgsmaalet om Told i Øresund fand t ingen direkte Afgørelse, og den opkrævede Kongen trods Hansestædernes Misfornøjelse. 5. Janu a r 1430 døde Dronning Filippa i Vadstena Kloster, og Kong Erik indstiftede „til Øgelse af Vor Herres Lov og Tjeneste, sig og sin kære Husfrue Dronning Filippa, Dronning Margrete og andre sine Forfædre og Forældre, Konger og Dronninger, hvilke alle Sjæle Gud naade, til ærlig Amindelse“ en evig Psalterlæsning i adskillige Domkirker og Hovedkirker, bl. a. 13. Januar 1432 i Vor Frue Kirke i København, saaledes at to Præster sammen skulde læse Psalteren ved Dag og ved N at uden Afbrydelse og Vigilier med ni Fektier efter hver Psalter, naar der ellers ikke blev sunget T ider eller holdt Messe i Kirken. 2 i) H.R. V IIINr. 447— 449. Lub. U. B. V II Nr. 175. 177. 25) H .R. V III Nr. 463—467. 480— 482. 500— 502. 26) H.R. V IIINr. 467. 469— 473. 324. 500— 506. 509— 5 1 1 . 27) H.R. V IIINr. 614. Erslev. Erik af Pommern p. 304 ffg. Klemming. Svenska Medel- tidens Rimkrøniker I p. 15 ffg. 2S) H .R. II. Rk. Nr. 436. Nr. 453. Rydberg. Sveriges Traktater III Nr. 4 71, 471 a.