KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m' h r n s B y 177 Der skulde synges Ave regina cælorum med en Kollekt efter hver Tid, som holdtes i Koret, undtagen efter Højmesse og Aftensang, da der skulde synges Salve regina. For denne Gudstjeneste blev der tillagt Kapitlet 500 Nobler.29) Psalterlæsningen ejede siden flere Gaarde i København, som formentlig var købt for de 500 Nobler. Efter Dronning Filippas Død tog Kongen en af hendes Møer, Cæcilia, som sin Frille, et Forhold, som vakte adskillig Uvillie, og Rigsraadet havde endogsaa opfordret ham til at slippe hende og tage en ærlig Fyrstinde til Hustru igen, med hvilken han kunde avle Børn. En Dag mødte R idderen Hr. Oluf Axelssøn Tho tt Cæcilia paa Højbro, da hun i en grøn Karm kom kørende fra Kirke til Slottet, og han hilste imod Vognen uden at se, hvem den indeholdt. Da hans T jenere lo, bød han dem standse Karmen, og Cæcilia kom ud. Derefter lod han Karm en kaste omkuld, slog Cæcilia tre Slag paa Bagen med sit Sværd og bød hende i grove O rd sige til Kongen, at hendes Person vilde drive ham ud af Danmark. Kongen betragtede sig som undsagt af Hr. O luf Axelssøn; han drog straks til Kalundborg, hvor han udtog Rigens Klenodier og Breve og forlod derefter i Sommeren 1438 Landet for at slaa sig ned paa Visborg paa Gotland.30) Det var ingen ligegyldig Mand, som tilføjede Kongen denne Fornærmelse. Olufs Fader var Axel Pederssøn Tho tt, som havde været Kongens paalidelige H jæ lper lige fra de Dage, da han beslaglagde København og Slottet, og han vedblev forøvrigt trods Sønnens Handling at være Kongens tro Mand. Men O luf og hans otte Brødre var blandt Rigernes mægtigste og rigeste Riddere, som havde udstrakt Gods saavel i Danm ark som i Sverige. Olufs egen Hoved- gaard var Vallø. I København ejede han maaske allerede fra denne T id den storeG aard p a a H jørnet af Amager Torv og Hyskenstræde Matr. Nr. 3a41g89 46 Str. Kv., som siden i en lang Aarrække var i hans og Slægtens Eje. To andre Gaarde M atr. Nr. 25 ~ 8*3— Kbm. Kv. paa H jørnet af Købmagergade og Øster­ gade og Matr. Nr. 175l689176 Sn. Kv. i Vimmelskaftet erhvervede han dog først senere henholdsvis i 1441 og 1445.31) Misfornøjelsen med Kong Eriks selvbevidste og selvraadige Styre havde længe været almindelig i Riget. Den havde givet sig Udslag i Oprør, og man havde m aattet søge at hele de slagne Saar ved et nyt Møde i Kalmar i Efter­ sommeren 1436. Men Flugten til Visborg bragte Forholdene til Bristepunktet.

29) K.D . IV Nr. 39. 30) Arild Huitfeld. Danm. Riges Krønike I p. 800. Chr. Petersen. Danske Skrifter V p. 488. Anna Hude. Aktst. vedr. Erik af P. p. 30. 31) Posthusets Skøder R.A. 4. Marts 14 41. K.D . II Nr. 67 jfr. Nr. 58.

12

K ø b en h avn s H istorie

B d. I