KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

184 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n at Kompagniet m aa være stiftet i Christoffers T id , altsaa i Aarene mellem 1440 og 1443. Saavel Skraa som Broderbog er kun bevaret i sene Afskrifter. Broder- bogen var ved Afskrivningen, der er meget tarvelig, kun fragmentarisk bevaret i løse Blade, thi Afskriften har øjensynlig mange Lakuner. Det er betegnende for Skraaen, at den forudsæ tter, at ogsaa Tyske K o m ­ pagnis Brødre kunde være Brødre i Danske Kompagni, og som Tegn paa dettes Forrang var de forpligtede til at drikke to af Lavenes sædvanlige tre aarlige Adeldrikke i dette og kun en i deres eget Kompagni.11) Danske Kompagni fik, vistnok allerede ved Oprettelsen, sit eget Kompagn i­ hus i Læderstræde, Matr. Nr. 64~ ^ Uc Sn. Kvt. svarende til M atr. Nr. 168 Obi 806 leai77°g Sn. Kvt. med „Agterudgang“ til Brolæggerstræde. Læderstræde skiftede snart Navn efter Huset og kaldtes Kompagnistræde fra Hyskenstræde til Vandmøllestræde (R aadhusstræde). Byggearbejderne paa Slottet og særlig paa dets Riddersalsfløj m aa være bragt til en Afslutning inden 1445, thi i dette Aar hører vi, at R iddersalen eller den store Sal er taget i Brug. I September 1445 fejrede Kong Christoffer paa Københavns Slot sit Bryllup med den 14-aarige Dorothea af Brandenburg. Oprindelig var det fastsat til 24. August, saaledes som det ses af Kongens Indbydelse til F ru Else Krognos, O tte Nielssøn Rosenkrans H u stru : „Vider at vi med Guds Naade ville holde vort Bryllup første Søndag efter Bartholomæi Dag næstkommendes her udi Køben­ havn. T hi bede vi kærligen, a t I rette Eder derefter, saa at I kommer hid til Os Søndagen før Bartholomæi Dag det seneste, saa at I fare ind med Os imod Vor Fæstemø, at I for Vor Skyld reder Eder kostelig ud med kostelige Klæder, Smykker og andre saadanne Stykker og med Eders bespændte K arm og fagre Heste og vel udredte Svende og gøre Eder glade med Os den T id over og Værer Gud og Os velkomne. In Christo valete“ .12) Festen svarede til Optakten. Det var ikke alene danske, svenske og norske Adelsfolk, som mødte frem i deres Pragt, men ogsaa Brudens fyrstelige Slægtninge og Brudgommens bayerske Hof- mænd og Venner. Dronningen og hendes Ledsagerinder kørte gennem Sjælland i forgyldte Vogne, og Kongen red hende i Møde i festligt Optog, forrest red 24 Drenge paa 24 hvide smukke Heste, alle i R idderdragt, siger Krøniken. Brylluppet blev fejret paa Slottet Søndag 12. September, og Dronningen blev den næste Tirsdag 14. September kronet i Vor Frue Kirke af Ærkebiskop Thuo Juul af Lund. I otte samfulde Dage var der paa Turnering, Spil og Dans ingen Ende. De danske og svenske Adelsmænd havde klædt sig i Gyldenstykke og

1 1 ) K.D . V I Nr. 207. 12) Huitfeld. Danm. R. Kr. I p. 851.