KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n 185 Damask og de vilde ikke staa tilbage for Kongen.13) Ikke desto mindre havde de sikkert svært ved at ham le op med de tyske Gæster, og der var megen Misstemning mod disse, især bland t Svenskerne. Da tre Dage var gaaet, var G ildemaden opspist, siger den svenske Rigskrønike, og hver maatte sørge for sit eget Foder og M ad, men Tyskerne fik alt, hvad de bad om, og Svenskerne maatte undvære. De svenske og de danske R aader bad tilsidst Kongen om at lade Bayrerne rejse hjem, „thi af Guld, Sølv og fagre Heste, af alt fik Bayrerne det bedste, baade Graaskind, Hermelin og Maar, hvad de bad, det Kongen ej spared, de fik og først Foder, hvor Kongen gæsted, af Kælder og Stegehus det bedste“ .14) Christoffer havde stadig Forhandlinger løbende med Hansestæderne, paa denne T id særlig angaaende deres Privilegier i Norge og Sverige. I Foraaret 1445 foreslog han dem et Forhandlingsmøde i København paa den T id, da Brylluppet fejredes, fordi de norske og svenske Rigsraader da vilde være til Stede.15) 4. September mødte derfor Udsendinge fra Lübeck og de vendiske, samt de preussiske Stæder i København, men mod Skik og Brug ønskede Kongen dem ikke velkommen ved deres Ankomst. Straks efter Ankomsten lod de fore­ spørge, om Kongen vilde modtage dem inden Brylluppet. Da de fik Afslag, beklagede de sig overfor R igsraadet over, at kun Lübecks Sendemænd havde modtaget skriftlig Indbydelse til Bryllupsfesten. Derefter sendte Kongen to Rigs­ raader, som indbød dem til at spise paa Slottet, og de deltog i Bryllupsgildet i tre Dage. P aa Kroningsdagen modtog Kongen og Dronningen, omgivet af deres Slægt Sendemændene i Salen foran Dresselen, og her holdt Borgmesteren fra Lübeck en smuk Tale og overrakte Gaver af gyldne Krus med Lübecks Vaaben baade indvendig og udvendig sam t tre Sæt Hermelin. 16. September forelagde de deres Sag for Kongen paa Slottet, men næste Dag var de samlede „ton moneken“, i Graabrødre Kloster. Forhandlingerne drejede sig væsentlig om Stadfæstelsen af deres Privilegier i Sverige og Norge. De næste Møder fandt Sted paa Slottet. Men Forhandlingerne berørte øjensynlig Kongens Selvfølelse pinligt. H an var irritabel og trak Forhandlingerne i Langdrag, idet han vel vid­ ste, at han savnede Magtm idler til i Længden at modsætte sig Hansestæder nes Krav. 23. September havde Kongen indbudt Sendebudene til Møde paa Slottet Kl. 9, men da de kom, lod Kongen dem vide, at han skulde høre M essen; de kunde give Besked til Marsken og forøvrigt vente til han kom tilbage, saa skulde

13) E. Jørgensen og J. Skovgaard. Danske Dronninger p. 67 ffg. 14) Svenska Medeltidens Rimkrøniker. 13) H.R. II R. III Nr. 205.