KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K Ø B E N H A V N U N D E R C H R I S T I E R N I

Christoffer af Bayern efterlod sig ingen direkte Arving, og Valget af en ny Konge var vanskeligt, bl. a. fordi han skulde godkendes af alle tre Riger. Den nærmeste Arving, og han var i og for sig fjern, var Hertug Adolph af Slesvig, men han var uden Afkom og følte sig gammel. H an henviste til sin unge Søster­ søn Grev Christiern af Oldenburg. Ogsaa Hansestæderne blandede sig i Spørgs- maalet, og 15. August 1448 synes der at have været et Rigsraadsmøde med hanseatiske Deltagere i København.1) F ra den Side kom dog næppe nogen Indvending, thi kun fjorten Dage senere blev han valgt. Christiern havde flere Fordele som Kongsemne. H an var 22 Aar, høj og smuk og i passende Alder til at kunne ægte D ronning Dorothea, saalede^ at hendes anselige Morgengave kunde blive i Rigerne, og var h an valgt i D an ­ mark, kunde han som Æ tling af Kongehuset være acceptabel for det norske Rigsraad. I Sverige var Forholdene vanskeligere, thi der sad den valgte Rigs­ forstander Karl Knudssøn foreløbig ret fast i Sadlen, men m an kunde jo haabe. Paa et Møde i Haderslev 1. September blev Grev Christiern valgt, og han udstedte en foreløbig Haandfæstningsforsikring og dernæst aflagde han 28. Sep­ tember 1448 paa Viborg Landsting Ed som Danmarks Konge.2) 3. Jun i 1449 valgte det norske Rigsraad ham til Norges Konge, men først 2. August 1450 blev han kronet i Trondhjem . I Sverige, hvor Vanskelighederne var større, fand t Valget ikke Sted før 23. Jun i 1457, og Kroningen foretoges 3. Juli samme Aar i Upsala. Biskop Jens Pederssøn Jernskæg af Roskilde havde allerede 13. Juli 1448, altsaa forinden Kongevalget, faaet H ertug Adolph af Slesvig til at love, at der­ som hans Søstersøn, Grev Christiern blev Konge af Danmark, skulde Hertugen føre de Krav, som Bispestolen havde til Kongen og Kronen paa Københavns Slot, Stad og Len, frem for Rigens R aad, men Biskoppen skulde beholde Møn med Slot, Len, Stad, Fiskeri og Forstrand, som han for T iden havde inde, med al kongelig Rettighed og skattefrit, saalænge indtil Dommen blev afsagt om x) Win. Christensen. Unionskongerne og Hansestæd. p. 166. 2) Aarsberetn. fra Geh. A. II p. 43 ffg.