KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

198 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I Disse Forordninger af 1475 og 1477 ha r sikkert medført, at der paa en i S tranden opfyldt G rund syd for V ejerhuset ved Hyskenstræde blev bygget en særlig „Sisebod" til Opkrævningen af Accisen eller Tolden af tysk 01 og Vin. I 1468 kom et skotsk Gesandtskab til København for at ordne Ægteskabs­ kontrakten med Kongen i Anledning af hans Datter Margretes G iftermaal med Kong Jacob I I I af Skotland, og 8. September afsluttedes Kontrakten, i hvilken den saalænge omtvistede Afgift af Hebriderne og M an afkortedes i Medgiften, hvoraf Kongen straks skulde betale 10.000 Gylden og pantsæ tte Orknøerne for Resten, 50.000 Gylden. Næste Sommer kom et nyt Gesandtskab til Staden for at hente Bruden, og da de 10.000 Gylden endnu ikke var betalt, m aatte Kongen 20. Maj 1469 yderligere pantsætte Shetlandsøerne. Alle Øerne gik, da de aldrig blev indløst, derved tab t for den norske Krone. Til Trods for, at Kongens Pengevanskelighed saaledes paa mange M aader laa klart for Offentligheden, indlod Kongen sig i 1474 paa et nyt bekosteligt Foretagende, nemlig en Rejse til R om d °) Anledningen til Rejsen m aa dels søges i de almindelige religiøse Forestillinger om Pilgrimsrejsers og gode Gerningers Salighedsværd, thi Kongen havde allerede tidligere aflagt et Løfte om at foretage en saadan Fæ rd,31) dels ogsaa i Kongens H aab om ved prangende fyrstelig Optræden at vinde politiske Fordele under Forhandlingerne med Paven, K ej­ seren og andre Potentater og dermed ogsaa faa styrket den svækkede finansielle Kredit. Den lange Rom afæ rd tog sin Begyndelse, da Kongen 9. J an u a r 1474 forlod Segeberg med et pragtfu ldt Følge paa halvandethundrede Personer. Efter en vidtløftig Rejse med mange Festligheder gennem Tyskland og Norditalien ankom Kongen til Rom 6. April og blev modtaget af Pave Sixtus IV med store Æresbevisninger. Paven tilstod naadigt Kongen Opfyldelsen af hans Ønsker om Oprettelse af et Helligaands Kloster og et Universitet i København, saaledes som det siden skal omtales nøjere, og efter 3 Ugers Ophold i Rom kunde Kon­ gen 27. April tiltræde Hjemrejsen ganske langsomt, saaledes at han først 24. August satte Foden paa dansk Grund. I det 15. Aarhundrede var der en Bevægelse i Fremvækst for at omdanne de gamle Helligaandshuse til regelmæssige Klostre, hvorved m an navnlig vilde opnaa, at der indenfor Murene blev fast Raadighed over Præstebrødre, som kunde læse Messe for de syge, høre deres Skriftemaal, uddele Sakramentet og øve anden præstelig Gerning. Det blev ofte den af Paverne meget yndede Hel- ligaandsorden, som paatog sig Opgaven. I Danm ark var Helligaandshuset i Aalborg det første, som i 1451 overgik til denne O rden ,32) og Kong Christiern

30) Hist. T. V R. II p. 241 ffg. 31) Hist. T. V II R. III p. 477. 32) J. Lindbæk & G. Stemann. Danske Helligaandskl. Dipi. Nr. 62.