KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I 199 saavel som D ronning Dorothea var dette Kloster meget bevaagne. Aalborg Klostret havde det berømte romerske Helligaandskloster San spirito in Sassia de U rbe som Moderkloster. Da Kongen paatænkte at omdanne ogsaa Københavns Helligaandshus til et Helligaandskloster, fik han i 1469 Prioren i Aalborgklostret, Jens Nielssøn til at indvie den første københavnske Prior, Christiern Torhildssøn ,33) Selv om Kongen straks satte store Ombygningsarbejder i Gang, varede det dog nogle Aar, førend Klosterreglerne kunde gennemføres i det gamle Helligaandshus; 16. Juli 1472 var m an dog saavidt, at Kongen kunde tage Klostret, dets Præster og Sødskende i sit Væ rn og Beskyttelse, og tillade det at sende Bud, som bad om Almisse rund t om i R iget.34) En Indskrift paa en af de i 1728 brændte Korstole mindede om Kongens Byggearbejder i 1469.35) Allerede forinden Kongens Romerrejse modtog det københavnske Hellig­ aandskloster en Udskrift af 3. November 1473 af de ældre pavelige Privilegier for Helligaandsordenen,36) og deraf maa den myndige og selvsikre Prior Chri­ stiern Torkildssøn utvivlsomt være bleven fuldklar over Uregelmæssigheden ved hans Indsættelse, hvorved han blev underlagt Aalborg Klostret i Stedet for Moderklosteret i Rom. H an besluttede sig til a t ledsage Kongen paa hans Pilgrimsfærd og tog Ophold i selve San Spirito Klostret, hvis næstøverste Styrer var den danskfødte Prior Jens Mathiessøn Brun. Saavel Kongen som Prior Christiern Torkildssøn satte nu alle Kræfter ind paa at faa det københavnske Kloster godkendt af Pave Sixtus IV . Kongen udviklede overfor Paven, hvor­ ledes der i hans Rige kun var et eneste Helligaands Hospital, som fulgte Sankt Augustins Regel, og at der i Byen København, hvor Kongen som oftest resi­ derede, og hvor Rigens Anliggender fik saa mange Fyrster, Baroner, Riddere og Væbnere til at dvæle, savnedes et Sted, hvor udsatte eller fattige og uægte­ fødte Børn kunde anbringes, opfødes, ernæres og holdes i Live, og for at saa- danne skammelige Forbrydelser og Børneudsættelser kunde undgaas, ønskede Kongen at skabe et Hospital som det romerske i Sassia de U rbe under Ledelse af Helligaandsordenen og opnævnt efter denne. Allerede en Uge efter Kon­ gens Ankomst udstedte Paven 13. April 1474 en Bulle, i hvilken han først gentog og godkendte Kongens Motivering og tilføjede en Bemyndigelse til at nyoprette, danne og bygge et Hospital efter detromerske Forbillede med Hel- ligaandsbrødre efter Sankt Augustins Regel iStedet for detnuværende, som

33) J. Lind bæk & G. Stemann. l.c. p. 100. 34) K.D . IV Nr. 122. 35) J. Lindbæk & G. Stemann. l.c. Dipi. Nr. 116 . 3G) J. Lindbæk & G. Stemann. l.c. Dipi. Nr. 128.