KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

214 K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s de andre Huse nedbrydes baade østen og vesten for disse, for saavidt de staar til Forfang.34) Øjensynlig h a r saavel Esrum Klosters G aard som Nabohusene været bygget for langt ud p a a Gadejorden. Den Jævnhed, som prægede Kongen i Forhold til Befolkningen, var ikke altid en mild og from laden Venlighed, men jævnsides med den gik en stærk Mistænk­ somhed, og n aar Kongen følte sig ilde behandlet, et opbrusende Sind, der kunde naa Sindssygens Heftighed og efterfølges af dyb Melankoli. Tidligst sporer m an en saadan Sindstilstand, da en af Kongens Yndlinge, Roskilde Kanniken Anders Nielssøn, som var en betroet Skriver i Kancelliet, blev grebet i U nder­ slæb, medens Kongen var bortrejst. Anders Skriver var en meget overdaadig og hoffærdig M and, som lagde sig ud saavel med Adel som med Klerk. Hans Underslæb synes at have bestaaet i misligt Forbrug af indgaaede Skatter og Afgifter i Forbindelse med falske Breve og Kvitteringer, udstedt og forseglede uden Kongens Vidende. H an aflagde Tilstaaelse paa Pinebænken, hvorefter han blev hængt i Københavns Galge, højt over andre Tyve, i Sommeren 1494.35) D a Kongen led meget af Vildelse og Melankoli efter Henrettelsen og i Juli 1494 foretog en Baderejse til Valfartsbyen Wilsnack i Brandenburg, var det et almindeligt Rygte, at han havde Samvittighedsnag over den haarde Dom. I Juli 1497 sendte Kongen en anselig Hæ r mod Stockholm for at sætte sig i Besiddelse af den saa ofte lovede svenske Trone. B landt disse T ropper var ogsaa et københavnsk Udbud, som under R aadm and Anders Nielssøn Skrivers Anførsel deltog i en svær Kamp mod Dalkarlene nord for Stockholm. Kampens Ud fald var længe uvist, men da Kongen landede, efter at Slaget havde raset i nogen Tid, og beredte sig paa at gribe ind med sin Del af Hæ ren, kunde R a a d ­ m and Anders Nielssøn melde om den fuldstændige Sejr.36) 10. Oktober holdt Kongen sit Indtog i Byen. 25. November modtog han Hylding og Troskabsed af det svenske R igsraad og næste Dag blev han kronet i St. Nicolaj Kirke, Stor­ kirken i Stockholm. 5. December udstedte R igsraadet et Brev, hvori de tog Kong Hans’ ældste Søn Christiern til Konge efter Faderens Død. Den personlige Hylding af Christiern skete i Stockholm 29. M aj 1499. I Begyndelsen af Juli 1499 rejste Kong Hans og Dronning Christine tilbage til Danmark. Næste Aar i Februar foretog Kongen sammen med sin Broder, Hertug Frederik, det ulykkelige Tog for at undertvinge Ditmarsken, og de led det for­ smædelige Nederlag ved Hemmingstedt 17. Februar. Denne Krigs uheldige Udfald bragte Agtelsen for Kongens Styre til at svinde over alt i Landene.

34) K.D . II Nr. 153 jfr. Nr. 33. 12 1. 122. 148. 149. 15 1. 35) Wm. Christensen. Dansk Statsforfatning i det 15. Aarhundrede p. 79. 36) Huitfeld. Danm. R. Kr. p. 10 17 . Allen. De nord. R. Hist. p. 152.