KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s 215 Kongen drog sammen med Dronningen til Sverige i Janu a r 1501 ; her var Forholdene bleven urolige, og Sturerne sendte Kongen deres Opsigelse 9. August. To Dage senere m aatte Kongen drage til Danm ark for at hente Forstærkninger, og han efterlod D ronning Christine paa Stockholm Slot. 9. Oktober begyndte Stockholms B elejring; 6. M aj næste Aar m aatte Dronningen dagtinge om Over­ givelsen, og 9. M aj 1502 overgav hun Slottet med kun 70 M and tilbage af den oprindelige 1000 M and Besætning, der især var bukket under for Skørbug. Næste Dag kom Kongen med sin Undsæ tningsflaade foran Stockholm, for sent til at hindre Dronningens Overgivelse og Fangenskab. H an m aatte vende tilbage med uforrettet Sag. Krigsbegivenhederne v ar ikke indskrænkede til det østlige Sverige; ogsaa i Grænseegnene mod Vest var det galt fat, og i det tidlige Foraar 1502 blev der samlet Krigsfolk i Danm ark til Leding, saavel i Sverige som i Norge. Kongen samlede hvervede fremmede T ropper foruden Adelens Ledingsudbud, og Køb­ stæderne stillede Søfolk og Skibe, de største, hvoriblandt København, udrustede 150 M and og et Skib, de mindste var fælles om et Skib og stillede kun 6— 12 M and hver. Den udvalgte Kong Christiern den I I førte Kampen i Norge. Efter hans Tilbagekomst til København i August blev han slaaet til R idder af Faderen og der blev holdt en Dystrend til hans Ære, ved hvilken saavel den udvalgte Konge som hans Modstander blev kastede af Sadlen.37) B landt de Rigens Stormænd, som ledsagede Kongen p a a Togtet til Stock­ holm i 1502, var ogsaa Rigshofmesteren Poul Laxmand. Paa Tilbagerejsen fulgte han Kongen til K a lm a r ; men medens denne rejste hurtigt til København, blev Poul Laxm and i K alm ar for her at ordne denne Bys Forsvar, som lededes af hans D atter Elses Fæstemand, den svenske, men kongetro Adelsmand Abraham Erikssøn [Gyldenstierne). E fter Hjemkomsten til København aflagde han 22. Jun i 1502 Beretning om sin Færd til Kongen paa Københavns Slot, og da han forlod Slottet og gik over Højbro, mødte han 2 Adelsmænd, Lensmanden til Ørum , Ebbe Strangessøn, som var en Søn af Kong Hans forrige Rigs­ hofmester Strange Nielssøn (Strangessøn), og Bjørn Anderssøn [Bjørn) til Stenalt. Poul Laxm and havde adskillige Uvenner, bl. a. paa G rund af sin brøsige og egoistiske O p træden ved mange Godserhvervelser, og Ebbe Strangessøn var en af dem. De to Adelsmænd havde „ædt og drukket sammen og var næppe ædru, da de yppede Klammeri med Rigshofmesteren. Klammeriet gik over til Kamp, og de skiftede Hug med hinanden. Ebbe var den egentlige Angriber, men Bjørn Anderssøn, som vilde lægge sig imellem, m aatte snart værge for sig selv. Tilsidst blev Poul Laxm and dødelig saaret og kastet i Vandet med de 37) Mauritz Nielssøn Gyldenstjernes Arkiv R.A. Allen. De nord. R. H. II p. 539.