KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I 229 virkelige Aarsag til Forsinkelsen var, at Hoffet i Bryssel efter den foreløbige Vielse var blevet klar over Kongens Forhold til Dyveke, og at den nederlandske Regering m aatte ønske dette Forhold hævet. Kongen søgte forgæves at faa de nylig afrejste Fyrster til at vende om. Sam­ tidig rasede h an over Nederlændernes Krav, men han gjorde intet for at afbryde sit Forhold til Dyveke. St. Anne Dag, 26. Juli 1515 forlod Elisabet endelig sit H jem land om Bord paa den danske Eskadre, som nu bestod af 11 Skibe, 8 danske og 3 zeelandske. O tte Dage forud var hun netop bleven 14 Aar. H un ledsagedes paa Rejsen af et nederlandsk Følge. Efter 10 Dages haard Sørejse løb Flaaden 4. August ind i Helsingørs Havn, da der var Modvind i Sundet. Prinsessen og hendes Jom fruer var ganske syge af Søen. Saasnart Kongen havde faaet at vide, at Prinsessen indskibede sig, havde han ladet afholde Processioner og Bønner i Kirkerne for Rejsens heldige F o rlø b ; han sendte nu to Biskopper og tre R iddere til Helsingør for at modtage hende og lod afholde Takkebønner for den lykkelige Overfart. Men Prinsessen havde faaet stærk Feber efter Rejsen og, som Ærkebiskop Valkendorf skrev med Hen­ tydning til Dyveke, hun „havde ogsaa Sorg og Græmmelse for visse Sagers Skyld, men hun ønskede dog at leve saa længe, at hun fik sin Ægteherre at se . Hendes Helbred bedrede sig saa vidt, at m an kunde fastsætte 9. August til In d ­ togsdagen i København. Prinsesse Elisabet gik atter om Bord og landede ved Hvidørepynten, i Næ rheden af den Kongsgaard, som husede Dyveke. Kongen red hende i Møde iført en K jortel prydet med Guld og Perler. Først red Herolderne i deres brogede og gyldne Dragter og med skinnende Vaaben- skjolde, og derefter fulgte um iddelbart foran Kongen fire vælige Hingste med Gyldenstykkes Dækkener. Nærmest efter kom R igsraad og Gejstlighed, Biskopper saavelsom Abbeder og andre Præ later, fulgt af 300 Ryttere, bestaaende af Lan­ dets Adel med deres Svende i en for Festligheden foreskreven Uniform. Derefter kørte i forgyldte Karm e Enkedronningen og Kongens Søster, Kurfyrstinde Elisabet fulgt af Hoffets Damer og de adelige Fruer og Jom fruer samt af de fremmede Sendebud med Løbere ved Vognene og 200 Ryttere som Eskorte. Toget kørte af Sted i øsende Regn, men ved Hvidøre standsede Regnen netop i det Øjeblik, da Bruden stod ud af sin K arm og satte Foden paa det Gyldenstykkes Tæppe, p a a hvilket hun modtog Kongen og hans Følge. Biskop Lage U rne bød Dronningen velkommen i en lang latinsk Tale, men den syge Dronning m aatte sætte sig paa sin Hofmesterindes Skød. I Regn drog Processionen tilbage til Byen med den straalende Pragt gennem­ blødt og ødelagt. Ankommen til Slottet m aatte Dronningen søge Ro og Hvile. Søndagen derpaa, 12. August kunde endelig Vielsen og Di onningens Kroning