KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

230

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I foretages. Egentlig skulde Højtideligheden have fundet Sted i Vor Frue Kirke, men Bruden var stadig syg af Feber, og den kirkelige Handling m aatte derfor ske paa Slottet i Salen foran Brudens Værelser og med mindre Pragtudfoldelse end sædvanligt. E t Alter blev indrettet i Salen, og foran dette stilledes fire Stole for de kongelige Herskaber. Ærkebiskop Byrge Gunnerssøn, bistaaet af to Biskopper ledede Gudstjene­ sten, ved hvilken 7 andre Biskopper var til Stede. Kongen traadte i n d ; foran ham gik 4 R iddere, som bar Regalierne, Kongen tog Plads paa sin Stol, men rejste sig atter for at hente Bruden, som ledsagedes af den fornemste i hendes burgundiske Følge, Adm iralen Philip af Burgund, og Enkedronningen og K u r­ fyrstinde Elisabet satte sig ved Brudeparret. Ærkebiskoppen foretog Vielsen og læste Messen. Paa Kongens Forlangende salvede Ærkebiskoppen derefter Dronningen i højre Arms H aandled og Albue og mellem Skuldrene. Derpaa velsignede han Dronningen, satte Kronen paa hendes Hoved og rakte hende Sceptret. Efter Kroningen foretog Kongefamilien Ofring paa Altret og deltog i den hellige Nadver. Da Messen sluttede, forkyndte Ærkebiskoppen, at Paven meddelte enhver, som havde deltaget i Messen, For­ ladelse for alle deres Synder. Gæstebudet paa Slottet varede fire Timer, og der gaves 33 Retter, af hvilke 5 var Skueretter. Næste Dag var der Kirkegang i Vor Frue Kirke og derpaa atter Taffel, men kun paa 15 Retter, af hvilke „kun faa var gode“ . E fter Taflet begav Kongen og Dronningen sig til Raadhuset for at overvære Ridderspillene paa Torvet. Siden var der Dans paa Raadhuset, hvor Kongen selv dansede med sin Brud. Men den unge Dronning følte sig syg og træ t og m aatte tidlig paa Aftenen begive sig bort. Efter Bryllupsfestlighederne fortsattes Herredagen, og de i 1513 udsatte Af­ gørelser i de svenske Forhold skulde nu ordnes. 29. Juli 1515 blev m an enige om en ny Udsættelse til Kyndelmissetid 1517, da der skulde fortsættes p aa et Møde i Halmstad. I Forhandlingerne i 1515 deltog ogsaa Hansestæderne, der m aatte forny deres i Malmø indgaaede Forpligtelser til at afbryde al Handel med Sverige, hvis dette Land skulde unddrage sig Malmøfredens Bestemmelser. Forøvrigt forhandledes der om de sædvanlige smaa og store Overgreb, bl. a. om en Forhøjelse af Øltolden paa T rods af Privilegierne.10) Kongens Forhold til Dyveke var omkring N y taar 1516 ogsaa kommen Kejser Maxim ilian for Øre, og denne sendte straks en af sine betroede Mænd, Sigismund von Herberstain til Danm ark for at kræve, at Kongen skilte sig af med sin Bolerske og sendte hende af Lande. Med ham fulgte Sendemænd fra Kurfyrsten af Sachsen og fra Dronning Elisabets Broder, Æ rkehertug Carl af Østrig. Den 10) A lle n . D e tre n o rd . R . H . I I p . 1 9 8 ffg .