KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Befæstningen.

447

til „det ny Batteri ved Toldboden "1). Det skulde ogsaa forenes med Byens øvrige Befæstning. Som Hovedværn skulde Søerne anses og en Række Skanser skulde forbinde Kastellet med Enden af Sortedamssø, dog blev disse noget af det sidste, der blev gjort, da de ikke var færdige 1645. Her var ogsaa lavt og sumpet, ligesom Afløbet af Sortedamssø i Stranden afgav et naturligt Værn. Derimod var Vejen ved Enden af nævnte Sø allerede bleven beskyttet af det ny Vartov Hospital, der var lagt foran den som en lille Fæst­ ning, igennem hvis Vold enhver Vejfarende maatte. Dette Hospital var fuldendt 16302), saa Byen var sikret for uventet Anfald fra den Kant. Prins Kristian yndede ikke denne Befæstning. Han skriver til Korfits Ulfeldt 23. Maj 1642: „Jeg haver for­ nemmet, at Hans Majestæt haver afstukket det Værk uden om Byen. Det var godt, om man hørte manges Mening, som forstod det“ 3). / . Nutiden dømmer anderledes. Kaptejn A. Wolff viser i sine historiske Oplysninger om Kjøbenhavns Befæstning (Tids­ skrift for Krigsvæsen 1884 S. 490), at Kristian IV ’s Linie fra 1645 kunde have frelst Kjøbenhavn 1807. Ved den anden Ende af Sortedamssø anlagdes Ravns- borg Skanse, der skulde bekostes af Byen og til hvilken Kongen 1631 befalede Magistraten at anvende den Sum, der kunde komme ind ved at sælge Byens Ejendomme paa Amagertorv, hvilket dog ikke skede. Dette Værk blev trukket i Langdrag og var ikke fuldendt 1645, ligesaa lidt som en Port, der skulde aflukke for Færdselen over Peblingebroen. Den næste Adgang til Byen var ad Peblingedammen eller Ladegaardsvejen, hvor Ladegaarden blev anlagt ligesom Vartov som en Fæstning. Afløbet af Ladegaardens Grave, der fyldtes fra Aaen, førtes langs S. Jørgens Sø i en Grav

*) K. D. V 285, 357.

2) Tredie Del S. 55.

3) Origines Hafn.

S. 247— 48.