KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

44 8

Befæstningen.

foran en Vold og gik i en buet Linie med en Mængde Ba­ stioner over Vesterbro mod Stranden, i den senere Rosenaas Løb. Bastionerne var aldeles tydelige for 50 Aar siden og ses f. Ex. paa Schlegels Kort fra 1834 over Stadens Jorder; ved Lille Istedgade er de ikke endnu helt usynlige. Dette Arbejde blev paalagt Byen 1629. Vejen ud af Vesterport førte gennem denne Vold, der var forsynet med en Port. Dette Forehavende at lade Søerne være Kjøbenhavns Grave blev desværre ikke gennemført. Havde man sløjfet de gamle Volde og anlagt tidssvarende indenfor Søerne, vilde Byen have haft Lejlighed til Udvidelse. Da man formodenlig har frygtet for, at den ny Befæst­ nings Omfang vilde gøre den vanskelig at forsvare, tog man, inden den var fuldendt, den Beslutning, at forbedre Fæst­ ningsværkerne ved tildels at beholde de gamle. 1642 be­ vilgede Rigsraadet et nyt Skattepaalæg for hele Landet, ogsaa paa Adelens Gods, af særligt Hensyn til Kongen „ikke som nogen Pligt, men som et Tegn paa deres Affektion imod Hans Majestæt, der „synderlig havde ladet sig befalde“ , at Kjøbenhavn var det rette Sted, hvor en „god, real Fæstning“ skulde opbygges til Landets Forsvar. Plovedvolden skulde bestaa i en Vold og Grav fra Nørreport uden om Rosen­ borg og til Kastellet, saadan som Volden laa til vore Dage og for en Del ligger endnu. Planen hertil var allerede' lagt 1629, da Kongen i December lod grave et Dige og en Grøft fra Nørreport til S. Anne B ro1); det var dette Dige og denne Grøft, der nu skulde udføres videre. Der blev ogsaa arbejdet med Kraft og det uden Tøven endnu samme Aar, og da Krigen med Sverig truede Staden 1645, blev Borgerne tillioldte at fuldføre Arbejdet ved Nørreport. 1647 blev Axel Urup udnævnt til at have Overtilsyn med Fæstningsværkerne, og ny Skattepaalæg bragte Pengene til­ veje. Axel Urup efterfulgtes 1656 af Henning Quitzov.

1) Bygningsregnskabet 1629.