LivetIKjøbenhavn

110

havde dog dengang som altid senere sin vidunder­ lige Tiltrækningskraft og stillede alle andre Steder i Skygge. Om Onsdagen, men dog navnlig om Søndagen, saaes næsten ligesaa store Skarer som nu at bevæge sig derud, men vel at mærke paa deres Ben, thi Sporvogne med og uden Spor og Omni­ busser vare ukjendte, og Droschker vare dog kun for de mere Velstaaende. »Broen« — for man havde dengang kun een Bro, nemlig Vesterbro — var sort af Mennesker om Søndagen, og saaledes var ogsaa den skyggefulde Alle, ja den hele Frede­ riksberg Have ligefra de tætbesatte Bænke ved Ind­ gangen til Schveitzerhuset. Hvor mange Millioner af Mennesker have dog i Tidens Løb siddet paa hine historiske Bænke for at hvile de trætte Lem­ mer og til samme Tid mønstre og kritisere de Ny- Ankommende! Haven selv var dengang ganske den samme som nu med de samme Gange, Blomster­ partier, Udsigter, Svaner, Templer og Pagoder og Forfriskningssteder, men den havde dengang en særegen Tillokkelse, som den aldrig mere vil faa, og det var, at den omsluttede Slottet, hvor den kongelige Familie havde sin Sommerresidens. Dette havde i hine Tider meget mere at betyde end nu; det var de gode gamle patriarkalske Dage, da Kongen var Landets Fader, og det var derfor saa naturligt, at vi Børn gjerne vilde engang imellem se vor Fader og hans Hustru, vor Moder, og hans kongelige Børn, vore Sødsken de. Derfor stillede vi