LivetIKjøbenhavn

111

os op, saa Mange som vi kunde rummes, udenfor Slottets Facade, medens Taffelet holdtes, og glæ­ dede os over Musiken, hvis Toner lade smukt ud gjennem de paa allerhøjeste Befaling aabent- staaende Vinduer, og ventede taalmodig til Timen kom, da Kongen og hans hele Familie gik fra Slot­ tet ned til de beredt liggende Baade for til Folkets store Glæde at ro en Timestid omkring i Kanalen! Først naar det var vel forbi, havde vi Ro til at lægge os i Græsset paa den store grønne Plads nede under Slottet og tage os en lille Bid Brød for der­ næst at vende hjem. Hvor var Sindet dog roligt og nøjsomt dengang, ubekjendt med alle politiske og sociale Rørelser; for den, der med Horats siger: »Nil admirari«, var det jo rigtignok den »gode« * gamle Tid, som aldrig mere vil vende tilbage med sine idylliske Tilstande. Hvor er der dog nu en Higen, en Uro, en Gjæren i Alles Sind, og ikke mindst hos Middelstanden; hvor ere dog Fordrin­ gerne stegne i de faa Aar siden da; hvor skal der dog nu meget til, for at gjøre en Frederiksberg- Tur ret behagelig! Hvad der især Ulde støde en Nutids-Kjøben- havrier, om han pludselig sattes tredive Aar tilbage i Tiden og befandt sig paa en Vandring til Frede­ riksberg, vilde være den forunderlige landlige Ro og Stilhed, den for ham forfærdelige Tomhed og Ude, som dengang fandtes i Frederiksberg Alle. Der var intet Scylla og Charybdis ved den snevre Indgang