LivetIKjøbenhavn

112

fra Broen, o: intet Valhalla med sine bedaarende, stærkstemmede Sangerinder og intet Kolossæum med sin fuldtonende Dandsemusik; der var ingen beklok- kede Sporvogne og ingen straalende Drikkehaller; der var ingen Odeon med dets vakkre lille Theater, intet Alleenberg eller Sommerlyst med Karusseiler og Hornmusik og Skydebaner og talrige Lysthuse, hvor Forfriskningerne smage saa velsignet i det Grønne; og hvad der endnu var det Allerværste, der var intet Tivoli, ingen »Ligkiste«, ingen Bulevard, intet Morskabstheater, ingen Figaro, ja ikke engang en d 1/» Bajer 4 Skilling «s Dlhalle, hvor man efter Frederiksbergturen kunde tilbringe sin Aften paa en fornøjelig Vis og paa en let Maade blive af med de Skillinger, der endnu brændte i Lommen. Ja, for den moderne Glædelystne maa hin Periode rig­ tignok synes at have været en forfærdelig død Tid, og Ingen kan vel undlade at undres over, at Alt kan være bleven saa totalt forvandlet i en forholds­ vis saa kort Tid. Midlerne til Legemets Kvægning og Aandens Forfriskning vare dengang rigtignok kun højst tarvelige; paa Broen fremvistes et og an­ det sjeldent Monstrum af et Dyr, hos gamle Kehlet paa Rosenlund ved Værnedamsvejen kunde man faa en Forfriskning i det Frie og lidt Musik, hos den brave Lars Mathiesen fandt man en venskabelig Modtagelse og god Beværtning, og i Pile-Alleen var der flere Smaahaver, hvor man kunde faa Vand paa Maskine, men dermed var ogsaa omtrent Alt